Nedlukning øger omsætningen
Dengang så det faktisk ikke ud til, at brugsen ville klare den til sin store 120-års dag, indrømmer Sten Forsberg. Underskuddet voksede år for år, og på et tidspunkt måtte brugsforeningen søge hjælp hos den lokale borgerforening.
En tredjedel af byens indbyggere mødte op til borgermøde i Samlingshuset, og flere tiltag blev sat i søen, herunder kreditkontoer og salg af andelsbeviser.
Den lokale opbakning gav fornyede kræfter, og i 2019 kom brugsen ud med et lille overskud efter mange år i minus.