Christian Westh går forrest med nyt koncept: Svinestald til halv pris

LANDBRUG

Det første hold smågrise er lige sat ind i Christian Wesths nye svinestald på Myrebygård ved Aakirkeby.

Den tidligere ejer af Myrebygård var mælkeproducent. Til bedriften hørte en stor løsdriftstald på 2.650 kvadratmeter, og den har Christian Westh og hans håndværkere brugt det seneste halve år på at omdanne til seks nye svinestalde til smågrise, der skal vokse fra 30 til 120 kilo, inden de sendes videre til slageriet i Rønne.

Christian Westh har været i svinebranchen i 25 år. I den tid har han opkøbt og lejet ejendomme til sin voksende virksomhed, som i dag er samlet i selskabet Westhagro.

Han har lært af erfaringerne – både sine egne og andres – og den erkendelse, han er nået frem til gennem årene, er, at han hverken skal eksperimentere med eksport eller nicheproduktion. Han skal opdrætte svin, fra de fødes til de slagtes.

Vigtigt at holde liv i slagteriet

Til gengæld vil han gerne udvikle sin forretning, og han vil først og fremmest gerne holde omkostningerne nede. For man bliver ikke millionær af at avle grise på Bornholm, siger den 48-årige landmand fra Pedersker.

Derfor tog han sidste år det lidt usædvanlige skridt at købe en kvægbedrift.

– Det kom sig lidt af, at jeg oplevede at blive opsagt fra nogle af de lejede ejendomme. Samtidig ønskede jeg at bibeholde grisene på Bornholm for at undgå, at de skal køre i otte timer til Tyskland eller Polen eller Jylland, eller hvor de ellers kunne blive fedet op, fortæller Christian Westh.

Ønsket om at beholde en fuldt integreret svineproduktion på Bornholm udsprang af en krise.

– Idéen var, at vi skulle holde liv i vores slagteri, som var lukningstruet tilbage i 2014. For at redde det, lavede vi landmænd en aftale med Danish Crown om, at vi skulle levere 50.000 slagtesvin mere om året, og det løfte indfriede vi på to år, fortæller han.

Første hold smågrise blev sat ind på Myrebygård den 25. januar. Foto: Berit Hvassum

Drives som en virksomhed

Det er stadig sådan, at der skal slagtes minimum 500.000 svin om året på Bornholm for at sikre en sund økonomi på slagteriet i Rønne.

Siden krisen i 2014 er forventningerne til de danske svineproducenter ikke blevet mindre. Miljø, klima og dyrevelfærd stiller hele tiden nye krav til landmændene – og ikke mindst til deres produktionsapparat. De deraf følgende investeringskrav æder af fortjenesten, og derfor bliver svineproduktion i dag kørt som en virksomhed, hvor alle stordriftsfordele tæller. Som følge deraf er der en tendens til, at konventionelle svinebesætninger samles på færre og færre hænder – både på Bornholm og i resten af landet.

– Det er en naturlig udvikling. Ikke en, jeg nødvendigvis har ønsket, men man kan bare se, det er den vej, det går, siger Westh.

Tabte to millioner på eksport

Det afgørende for Christian Westh er at bevare den integrerede produktion med fast afsætning og fuld kontrol over alle led – et mantra, han har betalt dyre lærepenge for.

– I 2011-12 prøvede jeg at eksportere grise til Tyskland gennem SPF. Det kostede mig to millioner kroner. Priserne sydpå faldt, min kontrakt blev opsagt, og pludselig stod jeg med en hel masse grise, jeg ikke kunne komme af med. Så besluttede jeg mig for at få en integreret produktion – fra fødsel til slagtning. Så ved jeg også, at jeg kan stå inde for kvaliteten hele vejen, siger han.

Christian Westh er ikke blevet svinebonde for at blive rig.

– Når jeg kigger over de 25 år, hvor jeg har været selvstændig, så har det aldrig været en guldgrube at være landmand. Men jeg driver heller ikke landbrug for pengenes skyld. Det er simpelthen, fordi jeg synes, det er spændende at arbejde med dyr og landbrug. Og jeg har aldrig kunnet se mig selv sidde på et kontor fra syv til fire, siger Christian Westh, der har 16 ansatte.

Mit nulpunkt bliver lavere

Man skal have forretningssans for at være landmand i dag, siger Christian Westh. Og det er netop forretningssans, der fik ham til at købe Myrebygård.

– Udfordringen på Bornholm er, at der er rigtig mange gamle slagtesvinestalde. De er meget små, og de er helt udtjente. Det ville ikke kunne betale sig at renovere igen og igen. De vil blive lukket, og hvis vi ikke får bygget noget, som det her, eller større, så vil det blive et problem at skaffe grise nok til slagteriet, påpeger han.

De bornholmske svineproducenter står altså med valget mellem at bygge nye stalde eller være heldige at finde en ejendom med muligheder. Sådan en ejendom var Myrebygård, som stod til salg et stykke tid, før Christian Westh slog til.

Han er den første svineproducent på Bornholm, der kaster sig ud i at ombygge en kostald til svin. Målet er at spare penge ved at udnytte de eksisterende konstruktioner.

– Ved at bevare gyllekummer, loft og gulve kunne jeg bygge det til den halve pris og indrette det som en ny stald. Så bliver mit nulpunkt, altså der hvor jeg ikke længere tjener penge, lavere, end hvis jeg havde bygget ny stald på bar mark, siger han.

Foto: Berit Hvassum

Forsøg med kyllingeplader

Besparelsen ved at renovere i stedet for at bygge nyt ligger ifølge Christian Wesths beregninger på næsten 50 procent.

– Jeg betaler cirka 2.000 kroner per stiplads her, mod normalt 3.500-4.000 kroner, siger han.

Samtidig har Christian Westh eksperimenteret med at lukke hullerne i den åbne løsdriftstald med ydervægge af metal, som normalt anvendes til kyllingestalde. De er halvt så dyre som beton eller mursten, og derfor mener Christian Westh, at det er forsøget værd at se, om de tynde metalvægge kan stå model til svineproduktion.

– Jeg er den første, der gør det på den her måde, men det har fungeret før. Jeg fik idéen fra en kollega, der havde to kyllingestalde, som han omlagde til svin. Og det er jo et godt alternativ til betonelementer eller murede sten, for det er både billigere og meget hurtigere at sætte op, siger Christian Westh.

Samtidig er stålplader med byggeskum effektiv isolering og brandhæmmende materiale.

– Nu må vi se, hvor godt det holder. Hvis grisene æder sig gennem metallet, er det nok ikke så god en idé. Det får tiden vise, siger Christian Westh, der regner med at være oppe på fuld produktion på Myrebygård om fem uger.

En entreprenør i maven

Der er enkelte ulemper forbundet med at bruge et eksisterende staldanlæg, som har været brugt til løsdrift, indrømmer Christian Westh.

– Vi har valgt at have cirka 55 procent fast gulv, selv om lovkravet kun er 30 procent. Det er egentlig ikke mit ønske, men vi holder priserne nede ved at bruge det eksisterende staldgulv. Samtidig opfylder vi lovkravene til BAT, "best available technology."

Det giver desuden mere arbejde, at arealet med spalter er reduceret med 20 procent.

– Grisene vil nok ikke synes, det er rart at ligge der, hvor der er vådt, der hvor de skider. Så nu har vi investeret i nogle svabere, og så skraber vi gulvet hver dag og strøer bagerst i stierne.

At gulvarealet er større, betyder til gengæld, at Christian Westh slipper for at investere i et dyrt anlæg til gylleforsuring.

Christian Westh har moret sig med at få regnskabet til at gå op.

– Jeg har en entreprenør i maven, jeg elsker at udvikle. Det er det, der driver mig. Som nu det her koncept: At skabe en slagtesvineproduktion i eksisterende bygninger. Der står jo masser af tomme ejendomme rundt omkring, som ikke bliver brugt til noget. Så jeg kunne godt forestille mig, at der kom flere af den her slags gårde. Alternativet er, at de står og forfalder. Så jeg vil gerne gå foran og prøve noget nyt. Det, synes jeg, er spændende.

Foto: Berit Hvassum

Christian Westh

48 år, er landmandsuddannet og købte sin første ejendom, Lynggård, i 1995. I 2005 overtog han Borggård i Bodilsker, også til sohold. I 2010 lejede han en ejendom til slagtesvin og lejer i dag fortsat tre landejendomme til svineproduktion.

Gennem årene har han sideløbende opkøbt en række mindre ejendomme og driver i alt 710 hektar planteavl.

I 2015 købte Christian Westh sit fødehjem Østre Kirkebogård på Pederskervej og indrettede stalden til slagtesvin. Endelig, i 2020, købte han Myrebygård i Aakirkeby, som han nu er ved at indrette til slagtesvin.

I dag har Christian Westh i alt ni produktionsejendomme, og al hans forretning er samlet i selskabet Westhagro.