Bredt samarbejde om at få flere viber, lærker og agerhøns på markerne

NATUR

Viben og lærken holder til på de åbne marker, hvor de om kort tid lægger deres æg.

Men agerlandets fugle er i tilbagegang, og har været det længe. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) på Bornholm talte i 2020 viber langs en række i forvejen fastlagte ruter, og resultatet var nedslående. Optælligen viste nemlig at den den bornholmske vibebestand er reduceret med 44 procent fra 1998 til 2020.

– Vi havde 180 ynglende par i 1998. Nu er vi nede på 100, siger Carsten Andersen og Jens Christensen fra DOF Bornholm.

Samme billede tegner sig for lærker og agerhøns.

Tilbagegangen skyldes primært, at de dyrkede arealer i Danmark efterhånden er så store, at der ikke er variation nok i landskabet til agerlandsfuglene, der lever af frø, insekter og orme.

Et drabeligt match

Der er populært sagt for langt mellem vandhullerne og de spredte lavninger, og det skal det nye samarbejde forsøge at rette op på.

Carsten Andersen og Jens Christensen mødtes derfor tirsdag med Peter Loth Sejersen fra Danmarks Jægerforbund og Ole Harild fra BLF.

Det skete hos Verner Wridt på Gadebygård i Bodilsker. Verner Wridt er en af de otte landmænd, der har meldt sig under fanerne. Han har fulgt udviklingen i fuglebestanden med bekymring.

– Jeg har observeret viberne i 20 år og set dem gå tilbage, siger Verner Wridt.

Samtidig gjorde han en interessant observation for ti år siden.

– I 2010 indførte jeg pløjefrit landbrug. Det fik faktisk viberne til at komme tilbage, siger han.

– Det er fordi, man forstyrrer jorden mindre, indskyder Ole Harild, planterådgiver i BLF.

Når man dyrker jorden pløjefrit, bruger man et minimum af sprøjtemidler, og antallet af pløjninger i yngletiden er mere end halveret i forhold til konventionelt landbrug.

Det er godt nyt for agerlandfuglene, for såmaskiner og fuglereder er et drabeligt match. Agerlandsfuglene yngler i april og maj, og deres reder har med Verner Wridts ord ikke en chance mod en 12 meter bred strigle eller harve. Han vil nu etablere fem-seks levesteder for viber på sine marker syd for Paradisbakkerne.

Jægerformand: Det er win-win

Formålet med det nye samarbejde på tværs af interesseorganisationerne er ganske enkelt at udbrede kendskabet til, hvordan man med få tiltag får viber, lærker og agerhøns tilbage til de bornholmske marker.

Det sker blandt andet ved at etablere barjordsstriber, lærkepletter og vibelavninger – og ikke mindst, at landmændene bliver opmærksomme på at køre udenom dem med de store maskiner.

– Det er meget lidt, der skal til, siger Ole Harild.

– Man skal bare løfte såmaskinen ti meter, når man kommer til et ynglested. Og landmændene vil gerne være med. Det handler kun om at fortælle dem hvordan, siger han.

Jægerne støtter tiltaget, fordi variation ikke kun er godt for agerlandsfuglene.

– Det er også godt for vildtet. Jo flere habitater der er, jo mere vildt er der. Det er win-win, siger Peter Loth Sejersen fra Danmarks Jægerforbund.

Forsøget løber frem til udgangen af 2023. Her vil en ny optælling afsløre, om tiltagene har virket.

De støtter fugleinitiativet

Bornholms Regionskommune har støtte initiativet med 100.000 kroner fra Biodiversitetspuljen.

Foruden BRK's Biodiversitetspulje, har også 15. juni fonden støttet projektet, som løber til og med 2023.

Undervejs kan landmænd blive nomineret og valgt til "Agerlandets fugleven".