Pilotprojekt starter på Bornholm og skal på sigt udbredes til hele landet

Der kan være hjertestartere på Bornholm som ikke er registreret, eller som ikke virker, og så gør de ulykkeligvis ingen nytte. Det skal der ændres på i et nyt forskningsprojekt.

Tilbage i 2008 viste bornholmerne, at de engagerer sig i at træde til ved hjertestop udenfor hospitalet. Der viste de gennem forskningsprojektet "Bornholm redder liv".

Her blev 10.000 bornholmere uddannet i livreddende førstehjælp, og antallet af offentligt tilgængelige hjertestartere på øen blev øget fra tre til 147. Det resulterede i en stigning i overlevelsen fra nul procent til 18 procent for bevidnede hjertestop med stødbar rytme.

For alle hjertestop uden for hospital steg overlevelsen til fem procent.

Andelen af hjertestop, hvor folk trådte til med livreddende førstehjælp, nåede samtidig op på 74 procent.

Derfor beder forskere nu igen Bornholm om hjælp til et nyt forskningsprojekt, hvor det gælder om at få registreret så mange af Bornholms hjertestartere som muligt - og sikre at de virker.

– Vi har valgt Bornholm som det første sted i Danmark, hvor vi vil undersøge, om det er muligt at involvere borgerne i at øge andelen af registrerede og funktionsduelige hjertestartere. Metoden kaldes crowdsourcing, og vi tror på, at der er et stort potentiale i at få befolkningen til at melde deres observationer omkring hjertestarterne til os, så vi sammen kan bidrage til de bedst mulige betingelser for at overleve et hjertestop på Bornholm, siger Grethe Thomas, projektchef i Trygfonden i en pressemeddelelse.

Her står der også, at der på Bornholm er registreret 255 hjertestartere, men måske hænger der endnu flere, som kan komme i spil. Derfor sætter forskere fra Hovedstadens Akutberedskab og Trygfonden gang i Hjertestarterjagten, som er et forskningsprojekt, hvor bornholmerne kan hjælpe med at finde hjertestartere, som ikke er registeret på Hjertestarter-Netværket, eller som ikke er funktionsduelige.

Indsatsen er et pilotprojekt, der på sigt skal udbredes til hele landet.

Hjerteløber, der henter en hjertestarter - men virker den? Foto: Trygfonden

For mange virker ikke

Ved et 1-1-2 opkald kan man blive henvist til den nærmeste registrerede hjertestarter, og det kan betyde at hjertestarteren hurtigere når frem og kan tages i brug.

Men hvad nu, hvis hjertestarteren ikke virker?

– I 2019 undersøgte forskerne, hvor stor en andel af hjertestarterne på Bornholm, der ikke var funktionsduelige, og det var hele 18 procent, siger Grethe Thomas i pressemeddelelsen.

– Vi håber derfor, at Hjertestarterjagten også kan bidrage til at opdage, hvis der hænger hjertestartere, som ikke virker, så der kan blive taget hånd om det. Det vil være så ulykkeligt at stå ved et hjertestop og opdage, at hjertestarteren ikke fungerer.

Det er ejeren af hjertestarteren, der skal vedligeholde den, men det kan ske at batteriet er fladt eller at stødpadsene er blevet for gamle, og hvis man opdager det, kan man sende et tip til Trygfonden i en app, som vil sende forskere på sporet af oplysningerne.

– Der kan være mange grunde til, at en hjertestarter ikke findes på Hjertestarter-Netværket, men hvis grunden er, at det er en forglemmelse, eller at ejeren ikke kender netværket, så er der i hvert fald mulighed for at få den registreret nu. På mange hjertestartere er der en grøn lampe, der blinker, når hjertestarteren er klar til brug. Men det kan være vanskeligt at se, om en hjertestarter er funktionsduelig, siger Grethe Thomas, som opfordrer til, at man ikke åbner skaber og undersøger hjertestarteren selv, men tager kontakt til forskerholdet, hvis man er i tvivl.

Når forskerne har indsamlet erfaringer fra Bornholm i løbet af de kommende måneder, justeres indsatsen til, inden den udbredes i hele landet.