Pernille vandt kampen mod kiloene

Hun blev mobbet i skolen som barn, var ensom i længere perioder, og langsomt steg vægten. Nu har hun tabt sig 34 kilo. Men det har været dyrt.

Pernille sidder i Kallerup, en lille flække nordvest for Kalundborg. Hun er ensom. Hendes kæreste er endnu ikke kommet hjem fra arbejde. Som sædvanlig.

Det er 2016. Den unge bornholmske kvinde på 23 har nu boet i Kallerup i to år, og der er langt til både familie og venner på Bornholm. Hendes eneste omgangskreds er håndboldholdet, men når harpiksen er gnedet af fingrene, er der kun Netflix, Facebook samt mobilspil til at holde hende ved selskab. Nå ja, og så katten.

Pernilles kæreste er landmand og har 1.500 hektar at holde styr på. Det er ham, der har lokket hende fra øen og til Kallerup, hvor de bor sammen. Mange aftener går hun i seng uden overhovedet at have set ham den dag. Han står tidligt op og trækker i arbejdstøjet.

Hendes ensomhed kan ikke kureres med kalorier, men det lindrer. Det bedste er italiensk is med mint.

– Når man sidder og ser fjernsyn, mens man spiser, lægger man ikke rigtig mærke til, hvor meget man spiser, forklarer hun.

Det gør badevægten, og dens budskaber er ikke rar læsning. Men når kiloene kommer på i et langsomt tempo, trænger badevægtens budskaber ikke særlig godt igennem.

Pernille Pauch Svendsen før hun tabte sig. Privatfoto

Et puf bagi

På mange måder er Pernille en drengepige. Biler og lastbiler er hendes store interesse, så da en ungersvend ovrefra i 2013 svinger ind der, hvor ringvejen i Rønne nu ligger, er hun nysgerrig. Han er selvstændig entreprenør og hentet ind for at bygge ringvejen. Pernille er med ude at køre i lastbilen, hjælper til med at læsse jord, og de to fatter snart mere end blot platonisk interesse for hinanden.

Samtidig løber der rygter på Bornholm. Hendes første og indtil da eneste kærestes far, Georg, er lastbilchauffør, og Pernille elsker at køre med. Selvom forholdet til hans søn er slut, betragter hun stadigvæk Georg som en bonusfar.

De skal ud at køre sammen i hans lastbil, og da Pernille er på krykker efter en håndboldskade, giver Georg hende et hjælpende puf bagi, så hun kan komme op på passagersædet.

Det ser nogle forbipasserende, som tolker det forkert. Historien løber og løber videre og videre og vokser i styrke.

– Der går pludselig rygter om, at jeg deler køje med Georg. Straks bliver en fjer til fem høns, og så skulle jeg bare væk, fortæller hun.

Væk fra sladderen

Nyforelsket i ungersvenden fra Kalundborg er valget let. Hun tager med ham til Sjælland. Væk fra rygter og over til en anden verden, hvor hendes nye kæreste skal være landmand. På det tidspunkt er Pernille 20 år.

– I bagklogskabens lys kan jeg godt se, at det er gået alt for hurtigt. Vi har ikke fundet ud af, om det fungerer eller ej. Jeg flyttede bare over, siger hun.

Pernille er en pleaser, der aldrig har sat sine egne behov først og kommer fra et hjem, hvor alle hjælper til. Derfor tænker hun i første omgang ikke over, at det er en helt anden livsform, hendes nye kæreste er vokset op med. I hans barndomshjem lavede mor alt det huslige.

– Når min kærestes far kom hjem, stillede han sin madpakke på bordet. Så tømte min kærestes mor den og tog sig af alt det huslige. Han er blevet serviceret i hoved og røv og er efter min mening vokset op i det forkerte århundrede, siger Pernille.

Vask dit eget tøj

Det er op ad bakke i forholdet. De huslige pligter er Pernilles og kun Pernilles.

– På et tidspunkt er jeg faktisk derude, hvor jeg begynder at vaske mit eget tøj, og så kan han vaske sit, fortæller hun.

Trods ensomhed og trøstespisning bliver Pernille gravid i 2017, og året efter føder hun parrets datter, Lærke. Men Lærkes far tager ikke sin tørn i familielivet. Han har sin traktor at holde styr på, og den stjæler landmandens tid. Pernille er selv begyndt at arbejde igen som reservedelssælger hos Toyota. Derfor spirer tankerne i Pernilles hoved. Det her går ikke på denne måde.

– Jeg skal have nogen til at se efter Lærke. Han vil ikke møde et kvarter senere for at aflevere hende i vuggestuen eller tage et kvarter tidligere hjem for at hente hende, siger Pernille.

Langsomt når hun til erkendelsen af, at hun er nødt til at have et netværk for at kunne overleve i det her. Netværket er ikke i Kallerup. Netværket er på Bornholm. Så da 2019 bliver til 2020 tager hun og Lærke hjem til øen, selvom forholdet til kæresten ikke er slut. De skal bare lidt på afstand fysisk, så hverdagen fungerer for dem begge. Pernille har fået endnu en voldsom håndboldskade og har brug for hjælp til at få dagligdagen til at hænge sammen.

Skilsmisse med et klik

Mor og datter pendler til Kallerup i weekenden, og Pernille tænker på, hvad der skal ske. Men den beslutning får hun ikke selv lov til at tage. Der går kun to måneder, så bliver den taget for hende.

En aften, hvor hun lige har puttet Lærke, sætter hun sig på stolen i køkkenet. Hendes kæreste står i døren til stuen og kigger op på hende.

– Han siger til mig, at han ikke synes, vi skal være sammen længere; at det ikke fungerer. Vi skal til at gå i seng, og så slynger han den lige ud. Han har altid været meget bange for at såre andre og har nok trukket det så længe, som han kan, siger Pernille.

Efter at have leveret budskabet om, at forholdet er slut, spørger hendes nu ekskæreste, om de skal lægge sig op i sengen og putte. Det er det sidste, Pernille har lyst til.

– Jeg tager sofaen, hvis du har det sådan, siger hun.

Det bliver ikke nogen særlig god nat på sofaen.

– Jeg sover ad helvede til den nat, men den sofa er heller ikke så god at ligge på, siger hun med et smil. Et ironisk smil.

Tankerne kører rundt i hovedet på Pernille hele natten. ”Hvad nu med Lærke, hvor ofte skal hun se sin far…?"

– Jeg er vokset op i en kernefamilie med mor og far. De er stadigvæk sammen, men nu er det helt almindeligt, at folk bliver skilt. Det er nemt at gå ind på borger.dk og trykke på ”nu vil jeg skilles.” Så skal man bare lige smide 750 kroner, eller hvor meget det nu koster, siger Pernille tørt.

Hun når dog aldrig at blive gift med sin kæreste, og det eneste fælles, de har, er Lærke.

Arbejdet skal give lov

Det bliver morgen, og Pernille vil bare væk nu.

– I sådan nogle situationer tænker jeg praktisk. Jeg spørger ham lige ud, hvor ofte han gerne vil have Lærke, siger Pernille.

Lærkes far kan ikke give et klart svar.

– Han regner med, at det kan blive hver tredje weekend, men vil lige høre med arbejdet, om det kan lade sig gøre. Det er hans svar, siger hun. Pernille pakker mor og datters ting og drager afsted mod øen.

Lærke er kun halvandet år gammel og for lille til at forstå, hvad der sker. Pernille har fået endnu en alvorlig skade til håndhold og er ikke særlig mobil.

– Da jeg kommer hjem, har jeg 12 ugers barsel tilbage. Så jeg går på barsel og genoptræner. Jeg er lidt ligesom en zombie den første måned, da jeg kommer hjem. Mine forældre tager sig af Lærke, og jeg sover. At stå at skifte et barn med brækket arm og ødelagt korsbånd og lege med hende… Sætningen får lov til at hænge i luften.

Vægten viser 108 kg

Pernille har et fantastisk forhold til sine forældre. Da hun og Lærke flytter hjem, bliver det til dem.

– Vi bor der det første halvandet år, inden jeg køber mit hus, fortæller hun.

Pernilles hverdag vender tilbage, og kroppen bliver atter klar til kamp. Altså håndholdkamp. Men det er en stakket frist.

– Da jeg er genoptrænet, ryger korsbåndet helt i den første kamp. Den var kun røget delvist forrige gang, fortæller hun.

Kiloene begynder at snige sig på igen og har taget uønsket selskab med. Endnu flere kilo. Pludselig viser vægten 108 kg, og Pernille ved, det ikke går længere.

I juni 2022 melder hun sig derfor til et sund og slank–forløb gennem lægen.

Det går ud på at få nogle tips til, hvordan man skal spise.

– Mængden af grøntsager kontra kød og kulhydrater og alt det her, siger hun. Intentionerne er gode, men resultaterne er knap så gode.

– Det virker ikke, fordi jeg har været vant til at spise en meget stor mængde mad, så det bliver jeg ved med. Jeg har gerne taget to eller tre portioner en gang imellem, hvis det er noget, der har smagt rigtig godt, siger hun.

Pernille Pauch Svendsen kigger på sin lille hjælper, sprøjten med Wegovy.

Ingen daglige stik

Hver gang, hun bliver vejet, er ændringerne minimale. Ét kilo op og ét kilo ned. En meget langsom elevator. Pernille taler med en sygeplejerske på hospitalet om alternativer. Hun foreslår noget, der hedder Saxenda. Det er et slankemiddel.

– Man skal sprøjte sig hver dag, og så bliver jeg lige sådan…arrhh…, fortæller Pernille.

Hun er ikke decideret nåleforskrækket, men kigger dog væk, når der skal tages blodprøve. Så at skulle stikke sig selv dagligt er for meget.

Men i slutningen af december 2022 kommer Novos nye mirakelmiddel Wegovy på markedet, hvor man kun skal have en ugentlig sprøjte. Og nu beslutter Pernille sig, at det skal være. Så 19. januar 2023 begynder hun en behandling med lægemidlet.

– Jeg kommer op til lægen - både spændt, bange og nervøs. Lidt af det hele, tror jeg, siger hun.

Inden det går løs for alvor, er der generalprøve. Lægen har en sprøjte og en pude, man skal stikke i.

– Den er hjerteformet, kan jeg huske. Og skal forestille hud. Så skal man stikke nålen ind og prøve, hvordan det er at sprøjte, siger hun.

Ok med en sprøjte for livet

Wegovy er noget, man trappes langsomt ind i, indtil man når den maksimale dosis. Den har Pernille rundet, men nu er hun ved at trappe ud igen. 34 kg lettere end i januar 2023.

– Jeg har sammenlagt tabt over 100 centimeter fire steder på kroppen. Jeg har desværre ikke målt på håndled, arme og fingre, men jeg er i hvert fald gået tre ringstørrelser ned, så selv på fingrene mister man noget. Mit ur har jeg også været nødt til at fjerne alle de ekstra led i, siger hun. Med et smil. Der er blændende og stolt.

Wegovy er ikke nogen billig fornøjelse.

– Det kommer nok til at have kostet mig 35.000–40.000 kroner, inden jeg er trappet helt ud, konstaterer Pernille. Hun mener dog, at det er hver en krone værd.

– Hvis det ikke virker at slippe det, og jeg begynder at tage på igen og ikke selv kan komme af med det, kan jeg godt forestille mig at gå tilbage til Wegovy. Så fortsætter jeg gerne livet ud, siger hun.

Pernille erkender, at det har været flovt at være overvægtig. Udover det fysiske kan hun også mærke en forandring indeni, efter de 38 kilo er forsvundet.

– Jeg har ikke haft den ro, som jeg føler, at jeg har nu. Måske for 10 års tid siden. Men min selvopfattelse har ændret sig; jeg er blevet mere sikker på mig selv, siger hun.

Og omgivelserne, ja de har også bemærket hendes forandring.

– Jeg har mange kammerater, der har sagt, at nu skal du ikke tabe dig mere, Pernille. Og nej, jeg er fuldt ud tilfreds, hvor jeg er nu, og som jeg også har sagde til dem, da jeg havde smidt de første 20 kilo. Men der er jo ikke mere Pernille tilbage, siger de. Så siger jeg, at Pernille er den samme, uanset hvor mange kilo, jeg smider. Det er den samme sjæl, og det samme hjerte, der er indeni.

Pernille Pauch Svendsen

31 år gammel

Mor til Lærke på 6 år

Ansat som kontorassistent på Bornholms Tidende