Behandlingen, som anvender botulinum toxin (botox) til at lindre symptomer som muskelsammentrækninger og rystelser, har vist sig at være yderst effektiv, forklarer overlæge og neurolog fra Bispebjerg Hospital, Heidi Bryde Biernat.
– Vi har gennem 30 år en meget høj succesrate og haft patienter, der har fået behandling i 10 og 20 år med samme gode effekt på de påvirkede muskler og på et lavt niveau af medicin. Selvom behandlingen ikke kan helbrede patienterne, kan den lindre symptomerne og øge livskvaliteten markant, fortæller Heidi Bryde Biernat.
Effekten af behandlingen indtræder typisk inden for en uge og varer i op til 16 uger, hvorefter den skal gentages.
Føler sig hjemme
Teamet, som står for behandlingen på Bornholm, består udover Heidi Bryde Biernat af overlæge Anette Stark og neurofysiologisk assistent Noomi Garbarsch.