– Hvert sekund er afgørende ved et hjertestop, og derfor kan jeg kun opfordre danskerne til at komme ud på Hjertestarterdagen og prøve kræfter med hjerteredning. Det er slet ikke så svært, og vi ved, at hvis man først får det prøvet af, så vil man også føle sig bedre rustet til at træde til, siger chefkonsulent i Hjerteforeningen Rikke Primdahl i en pressemeddelelse.
Statistikken taler for sig selv
Kendskabet til hjertemassage samt, hvordan en hjertestarter virker, har ifølge statistikken afgørende betydning for, om personer med hjertestop overlever.
Hvis ingen træder til med genoplivning inden en ambulance ankommer til stedet, overlever blot én ud af 25 personer. Hvis en person derimod hjælper til med hjertemassage inden ambulancens ankomst, så overlever hele én ud af syv personer. Og endnu bedre ser statistikken ud for personer med hjertestop, som modtager genoplivning med en hjertestarter. Her overlever én ud af hver tredje person med hjertestop, selv inden ambulancens ankomst.