Akutmodtagelsen: ’Normalt løber vi hurtigt – nu spurter vi’

Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital har rygende travlt, hver gang sommersæsonen rammer øen. Akutsygeplejerskerne, lægerne, lægesekretærerne og afdelingens mange andre medarbejdere løber normalt hurtigt for at holde hjulene i gang. Men om sommeren skal de løbe ekstra stærkt.

Imens resten af Danmark holder sommerferie, er personalet på akutmodtagelsen i Rønne nødt til at løbe ekstra hurtigt. Der er et øget pres på afdelingen i turistsæsonen, som bringer langt flere potentielle patienter til øen. Det er nemlig ofte på ferier, hvor folk er aktive, går ture på klipperne, cykler mountainbike i skovene og meget andet, at ulykkerne kan ske. Herudover oplever personalet på akutmodtagelsen også, at der ikke altid skal meget til før bekymrede forældre møder op med deres feberramte børn eller lignende. Akutmodtagelsen har internt iværksat en række initiativer, både for at imødekomme det øgede patientpres fra turismen, og samtidig sikre at personalet fortsat er glade for at gå på arbejde.

Yogi Christina Vilhelmsen, akutsygeplejerske på Bornholms Hospital. Foto: Katrine Westh Sørensen

'Sommeren er dobbelt så hektisk'

Yogi Christina Vilhelmsen har arbejdet som akutsygeplejerske på hospitalet i ti år. Hun har dog en endnu længere karriere som sygeplejerske bag sig.

Hvordan ser en almindelig dag ud i højsæsonen, i forhold til uden for sæsonen?

– Normalt er der mest roligt om morgenen. Når folk så står op og mærker efter i kroppen, eller har været i kontakt med egen læge, så begynder de at komme. Og derfra bliver der bare mere og mere travlt i løbet af dagen, fortæller Yogi Christina Vilhelmsen.

Akutmodtagelsen har tilføjet en særlig sommervagt i vagtplanen, som skal møde klokken 13:00-21:00, da det er netop i dette tidsrum, at afdelingen oplever det største pres. Oversygeplejerske Bente Houtved Rasmussen oplyser, at afdelingen sagtens kan have over 100 patienter igennem på et døgn. Til sammenligning er der på et gennemsnitligt døgn tættere på 60 patienter igennem.

Tiltag for at imødekomme presset og personalet

Oversygeplejerske Bente Houtved Rasmussen fortæller om afdelingens mange sommerinitiativer, som både skal sikre en effektiv patientbehandling og personalets trivsel.

– Vi kører på andets år med et FastTrack koncept. FastTrack er et koncept, som vi kører i de mest intensive sommermåneder. Her udnytter vi, at vi har en overlæge i ortopædkirurgi, som kommer herned klokken 16, og som indgår i et team sammen med skadestuesygeplejersken, vores lægesekretær og en yngre læge. De fire har en halv time til at forberede sig på, hvad der sidder og venter i skadestuefunktionen. FastTrack-teamet får således behandlet en lang række patienter effektivt i løbet af to timer. Og det gør vi fra mandag til torsdag i hver eneste uge, i de højintensive sommermåneder. Det handler om at få patienterne hurtigt ud i sommerlandet igen.

Travlheden rammer ikke kun i løbet af dagen, men kan strække sig langt ind i nattetimerne. Og der er det ofte nødvendigt med et ekstra sæt hænder.

– Altså der kan sagtens ligge 12 patienter, når man møder ind til en nattevagt. Og så er man altså kun to. Vi er jo et beredskab, så det er et vilkår. Men om sommeren i cirka seks uger er man altid opnummeret, så vi er tre sygeplejersker. Og så har vi fået en runner, som er en ufaglært, det er ofte en sygeplejestuderende eller en medicinstuderende. De laver alt det forefaldende arbejde. Ikke direkte patientkontakt, men de sørger for, at skraldespanden er tømt, at der er fyldt op på hylderne og meget andet. Det gør, at vi som akutsygeplejersker har mere tid til patienterne og kerneopgaverne, fortæller akutsygeplejerske Yogi Christina Vilhelmsen.

Bente Houtved Rasmussen, oversygeplejerske på akutmodtagelsen. Foto: Katrine Westh Sørensen

Tilskadekomne børn vægter højest

Ved ankomst til akutmodtagelsen foretager personalet en såkaldt 'triagering' af patienten. En triagering er en vurdering af patientens akutte tilstand, og inddeler patienterne i en bestemt prioriteringsrækkefølge.

– Patienten bliver placeret i enten blå, grøn, gul, orange og rød alt efter situationen, og det er på baggrund af den triage, at man bliver taget ind. Vi har dog en særlig ordning med at tage tilskadekomne børn eller syge børn ind. Vi forsøger videst muligt at opprioritere behandlingen af børn, uanset henvendelsesårsag, idet børn naturligvis bliver utålmodige hurtigere, og syge eller tilskadekomne børn gør også forældrene utrygge, hvilket igen smitter af på barnet. Vi vurderer sundhedsfagligt, hvor lang tid du kan vente, inden du skal være tilset af en læge. Så der er en professionel tilgang til ventetiden bagvedliggende, at man sidder og venter, fortæller oversygeplejerske Bente Houtved Rasmussen.

– Det er ikke alle der kan forstå det, og det kan jeg godt forstå, men der må borgerne føle trygge i, at det er efter en professionel overvejelse, at man sidder og venter. Herudover er akutmodtagelsen selvfølgelig det første sted, hvor man bliver set først. Men travlheden forplanter sig jo i hele huset. Så det er ikke fordi akutmodtagelsen har det allerhårdest hele sommeren, sådan er det ikke. Men vi er dem der står først og tager imod, sætter masser af kræfter, ressourcer og faglighed ind for at gøre det så godt som muligt.

´Hvornår er det min tur?´

Vi oplever indimellem, at det kan være svært og uigennemskueligt at forstå, hvorfor man skal vente, når man kommer eller indbringes akut.

Og det er fuldt ud forståeligt. Vi ville gerne kunne give cirka tider på, hvornår vi forventer, at patienten kan modtage behandling, men det er svært i en akutafdeling, hvor en del patienter jo også kommer ind ad ”bagindgangen” med ambulance, og oftest har behov for at blive prioriteret først. Vi prøver ihærdigt og løbende at få meddelt, hvordan ventetiden ser ud, men vi må også indrømme at vi af gode grunde ikke altid rammer plet, lyder det fra Bente Houtved Rasmussen.

Det er ifølge hende helt afgørende at investere midler i sommertiltagene. Ikke blot for patienternes skyld, men i høj grad også for at personalet trives. Så selvom sommeren byder på ekstra travlhed, tyder det ikke på at afdelingen har svært ved at holde på sine medarbejdere. Akutmodtagelserne på hospitalerne i regionhovedstaden er ellers ofte præget af hyppig udskiftning af personalet. Den samme tendens ses ikke på Bornholm.

– Nærmest som den eneste akutmodtagelse, så mangler vi faktisk ikke folk. Vi har været her i mange år mange af os. Derfor har vi også mange kompetencer. Ja, og vi har bare et rigtig godt arbejdsmiljø. Jeg synes, vi er dygtige til at passe på hinanden og hjælpe hinanden, og der er ikke nogen dumme spørgsmål og sådan noget. Men det er atypisk for en akutmodtagelse, ikke at mangle personalet, fortæller akutsygeplejerske Yogi Christina Vilhelmsen.

Lugen ved akutmodtagelsen på Bornholms Hospital. Foto: Katrine Westh Sørensen

Lidt is i maven

Personalet på akutmodtagelsen håber på borgernes forståelse, hvis de en gang i løbet af sommeren skulle være nødsaget til at lægge vejen forbi akutmodtagelsen. Det ekstra pres vil i de fleste tilfælde gøre ventetiden lang, men de understreger at alle medarbejdere arbejder så hurtigt og effektivt de kan for at hjælpe alle.

Hvordan kan man som borger afhjælpe det øgede pres på akutmodtagelsen i sommersæsonen?

– At have en lille smule is i maven og lige trække vejret og sige, "okay, skulle vi lige prøve at se det an?" Og selvfølgelig skal du ikke se det an, hvis du lige pludselig har brystsmerter og sådan noget. Der er jo selvfølgelig nogle ting, du skal reagere på. Men hvis det er, at du er faldet og har en hudafskrabning, så kig lige på det. Kunne man egentlig bare gå i bad og vaske det selv? Det handler i virkeligheden mest om, at man skal huske, at der højst sandsynlig er rigtig lang ventetid. Så derfor er det allermest for ens egen skyld. Man skal måske lige tænke over, hvilke forventninger man har, når man kommer herud.

Yogi Christina Vilhelmsen fortæller, at man som borger ikke skal være bange for at se tiden an og forsøge at hjælpe sig selv eller sine pårørende med smertestilledne håndkøbsmedicin eller lignende, før man tager beslutningen om at ville ses af en læge. Ligesom forældre heller ikke skal være bekymrede for, at lægerne ikke kan foretage en ordentlig undersøgelse og diagnose, hvis de selv eller deres barn har fået smertestillende inden et besøg på akutmodtagelsen.

– Man skal ikke være bange for at tage smertestillende håndkøbsmedicin. Fordi er din fod eller er dit håndled brækket, så tager medicinen ikke hele smerten. Og kan den tage det hele, så er det formentlig ikke brækket. Så kan det i hvert fald sagtens vente til næste dag. Man skal ikke være bange for at give sit barn smertestillende. Det der er så smart med børn er, at når noget gør ondt, så bruger de det ikke. Så vil de have sådan en slatten arm hængende. Det betyder ikke nødvendigvis, at den er brækket. Men de ved bare, at det gør ondt, når jeg bruger den, så jeg bruger den ikke. Hvis du så giver dit barn lidt smertestillende og de efterfølgende gerne vil lege og bruge armen igen, så er den formentlig ikke brækket. Vi undersøger jo grundigt for brug, og vi kan sagtens gennemskue om noget er brækket, selvom personen har fået smertestillende. Hvis jeg hiver og trykker sådan her, så gør det ondt, hvis den er brækket, lyder det fra akutsygeplejerske Yogi Christina Vilhelmsen.