– Så vi går lidt mere realistisk til værks, men vi har stadig ambitioner om at kunne være med, hvor det er sjovt, siger sportschefen, som blandt andet ser frem til at deltage i PostNord Danmark Rundt til sommer.
Fik stort underskud
Sidste år var et økonomisk udfordrende år for BHS-PL Beton Bornholm. Det skyldtes især, at priserne på brændstof steg rigtig meget, og det er ikke godt nyt for et cykelhold, hvor sportsdirektørerne og mekanikerne følger efter rytterne i biler på ruten, ligesom der er en holdbus ved start- og målområdet.
De ekstra udgifter betød, at firmaet bag cykelholdet fik et underskud på 116.190 kroner, mens det i det forrige regnskab blev til et overskud på 128.685 kroner. Det tærede hårdt på egenkapitalen, som ved regnskabsårets afslutning 30. september 2022 var opgjort til 40.977 kroner.
– Jeg har aldrig prøvet, at økonomien ikke er et puslespil, men det er klart, at når brændstofpriserne stiger med 50 procent, så betyder det noget, siger Jesper Andreasen, som dog ikke er bekymret for holdets fremtid.