Piloten Hans Peter "HP" Kristensen og instruktørelev Henrik Bojesen har vores liv i deres hænder. Foto: Jesper Gynther
Oppe godt, men nede bedst
Med i propelflyet er tre værnepligtige samt piloten Hans Peter "HP" Kristensen og instruktørelev Henrik Bojesen fra Aversi. Vi sidder trangt i den lille flyver, og jeg kan se i ansigtet på de andre, at jeg ikke er den eneste, som er nervøs.
På den ene arm har jeg fået en måler, der kan måle, hvor mange meter oppe i luften vi befinder os. Først da viseren viser et tal over 1.000, må der springes. Efter ti minutter er vi nået den rigtige højde, og Henrik Bojesen åbner døren, så den første værnepligtige kan kravle ud af flyet. Så snart døren bliver åbnet, stiger larmen flere hundrede procent inde i det lille fly, og jeg kan mærke, at vinden banker mod mit ansigt, selvom jeg sidder bagerst godt gemt bag pilotens sæde. Jeg holder ekstra hårdt fast i mobilen og begynder at optage, mens den værnepligtige kravler ud og med sine hænder holder fast i en hvid jernstang under vingen - kaldet stræberen.
Screenshot fra video, som kan ses lidt længere nede i teksten.
Det ser helt absurd ud, som han hænger der med benene strittende ud i den bare luft. Efter få sekunder slipper han, og så skal han tælle i sit hoved "1 tusind, 2 tusind, 3 tusind og 4 tusind", hvorefter han skal kigge op og kontrollere, at faldskærmen er foldet ud og ser firkantet ud og fungerer. Derefter skal han orientere sig. Hvis ikke den fungerer, så skal han i gang med nødprocedurer, hvor man skal cutte hovedfaldskærmen og trække reserveskærmen bagefter.
Om faldskærmen virker, aner jeg ikke, for jeg tør ikke rejse mig i flyet for at kigge ud. Jeg må indrømme, at jeg også er mere interesseret i at vide, om min egen faldskærm virker. Men da jeg kommer ned på jorden igen - efter de to andre værnepligtige har taget samme tur ud af flyveren - kan jeg da heldigvis se, at alle klarede faldskærmsudspringningen og har det godt. Det har jeg også selv, for heldigvis gik flyet ikke i brand eller mistede en vinge.
– Jeg panikkede lidt de første sekunder, og jeg tænker, sidder jeg faktisk fast i faldskærmen? Men så tænkte jeg, hvorfor hænger jeg der ikke længere? Det var megafedt, siger 19-årige Zooey Epstein fra København, som stopper som værnepligtig den 25. maj.
– Det var mega grænseoverskridende, men det var også megafedt og så meget pengene værd, siger 19-årige Emilia Lago fra Kastrup, som har betalt 2.300 kroner for hoppet, og det er endda med 200 kroner i rabat, da hun er værnepligtig.