Tid til vintertræning i Team Rynkeby

Tid til vintertræning i Team Rynkeby
SPORT | 23. SEP • 13:00
Henrik Nielsen
Journalist
SPORT | 23. SEP • 13:00

Holdkaptajn Torsten B. Menzel har hørt rygter om, at Team Rynkeby Bornholm ikke eksisterer længere, eller at det ikke skal deltage i sæsonen 2025-26. Dette er ikke korrekt, understreger han. Faktisk er holdet i fuld gang med forberedelserne til den kommende sæson.

– Holdet består aktuelt af 31 ryttere og syv servicefolk, og vi ser frem til endnu en meningsfuld og udfordrende tur til fordel for børn med kritiske sygdomme, fortæller kaptajnen i en pressemeddelelse.

Team Rynkeby Bornholm starter sin vintertræning den 18. oktober 2025, og traditionen tro vil der være en prolog i Rønne ugen før afgang, som er lørdag den 27. juni.

– Prologen er en vigtig begivenhed for både holdet og lokalsamfundet, og vi håber på stor opbakning og deltagelse, som vi har oplevet tidligere år, fortæller Torsten B. Menzel.

I sommeren 2026 cykler holdet fra Sydfrankrig til Paris som en del af den årlige Team Rynkeby-tur.

heni

FÅ ABONNEMENT