Røgeri satser stadig på at nå i mål med drømmen

Der mangler grundlæggende arbejdskraft i restaurationsbranchen på Bornholm, så den daglige leder af Aarsdale Røgeri & Bistro byder det velkommen, at folk som Jan Gildam bidrager.

– Det betyder helt vildt meget. Det er jo en stabil arbejdskraft.

Sådan lyder Claus Jørgensens umiddelbare reaktion, da Tidende spørger ham, hvad det betyder for Aarsdale Røgeri & Bistro, at kokken Jan Gildam, som i dag er 70 år, et par dage om ugen møder ind og bidrager til at få tingene til at køre.

– Og det mangler vi jo kraftigt her på øen, fortsætter han.

– Altså, arbejdskraft i det hele taget. Så flere af Jans type, tror jeg, vil gavne de fleste restauratører.

Det viser sig jo, at der er cirka 1.000 flere på Bornholm, der arbejder, end det man kan opgøre arbejdsstyrken til, hvis man optæller de 18-67-årige, og det vurderer man skyldes, at de modne mennesker vælger at fortsætte, hvad mener du om det?

– Det kan jeg godt forstå, for jeg kan da også selv sige, at hvis jeg gik på pension, jamen, hvad fa’n skulle jeg så gå og lave?

Den daglige leder på røgeriet gennem de seneste fire år fortæller, at han på et tidspunkt lavede et projekt, der hed Det Grå Guld, hvor han trak nogle ældre mennesker ind at bidrage på røgeriet.

– Jeg havde fire medarbejdere, som var over pensionsalderen, men som nød at arbejde, siger han.

De er dog nu blevet endnu mere grå og er på den baggrund stoppet med at arbejde igen, oplyser han.

Helt korrekt

Nu har du så Jan Gildam, men kunne du godt tænke dig at trække nogle flere ind, sådan som du har haft tidligere?

– Ja. Det kunne jeg sagtens.

Da jeg talte med Jan om at arbejde hos dig, betegnede han sig selv som ungarbejder, hvad tænker du om det?

– Det, synes jeg, er helt korrekt. Det er jo på grund af de få timer, han har, at han kalder sig det, siger Claus Jørgensen.

Det er mit indtryk, han også kalder sig det, fordi han ikke har nogen fine fornemmelser, men simpelthen bare gerne bidrager med, hvad der er behov for?

– Ja, og han ved om nogen, at det er fleksibilitet, det handler om. Så hvis han er fleksibel, er det jo det ideelle for en arbejdsplads.

Du har været daglig leder på røgeriet i fire år, og jeg ved, at du har kæmpet for helårsåbent, hvordan går det med det?

– Jamen, det går jo egentlig ikke så godt, fordi jeg mangler arbejdskraft.

Det er simpelthen det, det hele står og falder med?

– Ja. Altså, det at kunne opretholde en god kvalitet og at holde helårsåbent, det kan kun opfyldes via mere arbejdskraft.

Og du mangler simpelthen hen arbejdskraft hen over vinteren?

– Ja, og efteråret og foråret.

Så om sommeren kommer der nogen tilrejsende, som kan arbejde?

– Ja, det kan du sige. Men jeg har et princip om en uge til at oplære dem i – og så efter en måned, er de væk igen. Men det er jo sådan, alle restauratører har det, det er ikke kun mig.

To faktorer

Så grundlæggende mangler du rent faktisk nogle medarbejdere året rundt?

– Ja. Jeg vil jo sige det sådan, at problematikken er, at hvis man skulle have nogen ovrefra, som skulle sige at okay, vi vil gerne flytte til Bornholm, hvad skal deres hustru eller mand så lave – hvor finder de deres idealjob?

Men tror du på, at hvis du kunne finde folk til det, så ville der være basis for at holde åbent hen over hele året?

– Ja, jeg synes da, at der er stor opbakning i lokalbefolkningen til det. Så det er stadigvæk min ambition, siger Claus Jørgensen.

Hen over sommersæsonen er der åbent på røgeriet alle ugens dage, men det er nu droslet ned til fredag, lørdag, søndag og mandag.

– Og det fortsætter vi med, indtil der ikke er mere arbejdskraft, siger han.

– Så det tager vi stilling til på den anden side af efterårsferien. Vi skal se på, hvad der er arbejdskraft til, og hvad der er kunder til, det er de to faktorer, der er. Men Rom blev ikke bygget på en dag, så jeg har det sådan, at hvis man kan tage et lille step for hvert år, der går, så er det jo fint, slår Claus Jørgensen fast.