Han var på det rene med, at der efter mange år på et travlt arbejdsmarked ventede en noget anderledes hverdag, men han vidste også, hvad den blandt andet skulle bruges på:
– Jeg har et gammelt hus, der kalder på sin far. Det kunne jeg godt tænke mig at nusse lidt med. Og så får vi jo tid til alt, hvad vi vil. Nu behøver jeg ikke kigge i kalenderen, hver gang vi får lyst til at tage på ferie. Nu kan vi bare tage af sted. Og vi har også et barn og et barnebarn i København. Det bliver lettere at besøge dem, sagde han, men erklærede også, at han ikke var klar lægge madlavningen helt på hylden:
– Jeg håber da, at jeg kan få nogle småjob en gang imellem. Måske et par gange om måneden, for jeg vil gerne stadig ud at lave noget mad, sagde han.
I dag kan han konstatere, at han nyder at komme ud og bidrage.
– Især når det er hos nogen, der virkelig satser på vores turister, på friske råvarer og ting og sager, og det gør Claus i Aarsdale, og det kan jeg godt lide. Bornholm er også glad for det, det ved jeg, for der kommer mange bornholmere ned og spiser der.