Stævne måtte sadle om grundet stort renoveringsprojekt

Stævne måtte sadle om grundet stort renoveringsprojekt
Formand Helene Svendsen fra DGI Bornholms atletikudvalg lykønsker atleterne. Privatfoto
NOTITS | 30. APR 2023 • 12:07
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS
30. APR 2023 • 12:07

DGI's atletikudvalg afviklede søndag et ekstra nålestævne i Søndermarkshallen.

Dette stævne skulle have være på Rønne Stadion Nord, men dette stadion er lukket i april og maj måned, da løbebanerne bliver renoveret, og derfor blev det i stedet for et ekstra indendørsstævne i Søndermarkshallen.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Der var tilmeldt 10 deltagere, men én måtte melde fra på grund af sygdom, og desværre blev der ventet forgæves på tre børn, som ikke dukkede op til stævnet.

– Dette er meget ærgerligt, da der er indkaldt dommere og sekretariats medarbejdere, som kommer fra flere steder ude på øen, så det blev et meget lille stævne med seks deltagere, fortæller Helene Svendsen, formand for DGI Bornholms atletikudvalg.

– De gjorde det bedste de kunne, og det blev også til, at der var nogle, der havde point nok til en atletiknål, og alle fik et diplom med deres resultater på med hjem, fortæller hun.

Følgende fik atletiknål:

Piger 9 år: Laura Stobberup (Viking) fik 1754 point og fik en Guldnål

Sofia Thomsen (Viking) fik 1361 point og fik Sølvnål

Selma Buchholt (Viking) fik 588 point, og det gav en DGI Badges

Drenge 12 år: Adan Sabanovic (Viking) fik 1669 point og tog en Bronzenål

Der var seks deltagere med til nålestævnet. Privatfoto