Rekorderne fik et tryk

Rekorderne fik et tryk
Henrik Ipsen sender Blackbird S forbi den længe førende Brad Peak/Kim Hjort i 5. løb. Foto: Torben Ager
NOTITS | SPORT | Torsdag 3. august 2023 • 07:00
Kjeld Lundbæk
Journalist
NOTITS | SPORT | Torsdag 3. august 2023 • 07:00

Selv om banen var fugtig, lykkedes det flere af hestene i onsdagens travløb at sætte nye rekorder på en dag med seks sprinterløb på programmet.

Bornholms Travselskab havde onsdag aften inviteret til sommertrav med seks sprinterløb på programmet, og selv om baneforholdene efter formiddagens regnvejr kunne have været bedre, så lykkedes det flere af de heste, der normalt ikke deltager på 1600 meter-distancen, at give rekorderne et lille tryk nedad. 

I 5. løb kørte Henrik Ipsen Blackbird S til sæsonens første sejr i tiden 18,1 – et helt sekunds forbedring af den 7-årige vallaks hidtidige rekord, mens Baltic Baunely/Kim Hjort i 6. løb løb en tiendedel af et sekund hurtigere end den bestående rekord på 16,5.

I 2. løb rekordforbedrede Gangsters Paradise/Martin Sjøholm Jensen på en fjerdeplads til 19,4, mens Gekko I/Henrik Ipsen trods en galoptur undervejs på sidstepladsen blev noteret for tiden 19,8. Endelig forbedrede 5 års-mesteren Go On Spring/Lars-Erik Kaas på en sjetteplads i 7. løb med tre tiendedele til 18,9.

Dagens hurtigste tider blev opnået i 6. løb, hvor Kim Hjort kørte den i denne sæson ellers anonyme Baltic Baunely først over målstregen i tiden 16,4. Daisy H J/Niels-Peter Steinlein tog ikke uventet spidsen fra løbets start, men i en afslutning, hvor der var tæt kamp om pengepræmierne, vandt Baltic Baunely med en længde ned til den stærkt afsluttende Jetset Onion/Kenn Christoffersen, Daisy H J og Aston Martin/Niels Kr. Hansen, alle noteret for en 16,7-tid.

Kim Hjort havde også en sejr inden for rækkevidde i 5. løb, hvor han med Brad Peak erobrede spidsen i en hård duel med spilfavoritten Bornholm Nu/Jimmi Jessen. Henrik Ipsen kørte dog også særdeles offensivt med Blackbird S i andet spor, og på opløbssiden måtte Brad Peak også se sig slået med mule af hesten, der ellers samlet mest på sekundære placeringer. Det var Blackbird S’ første sejr i 11 starter i denne sæson.

Før og søn-duel

Også i 4. løb blev der skridtet ud for alle pengene i far og søn-opgøret mellem Comet Elkær/Frank Mikkelsen og Diana Østervang/Jonas Mikkelsen, der begge blev noteret for 17-tider. I det tempo kunne hoppemesteren og Calles Cup-vinderen Gaia P/Michala Haagensen ikke være med. Det koster at avancere hurtigt i klasserne, når man vinder de store penge i de store løb.

Årets succesopdrætter, Kurt Pedersen, frygtede også for Frøns Hjortshøjs fremtid, da han sidste år vandt det eftertragtede Calles Cup-løb, men indtil videre har den stærke vallak levet op til forventningerne om mere succes. Onsdag aften blev det til sæsonens ottende sejr i ti starter. Niels-Kr. Hansen havde løbet med kun fem heste bag startvognen under fuld kontrol, og sejren var aldrig i fare, selv om Fromajacktoaking/Mads Petersen brændte alt krudtet af i opløbet. Vindertiden var dog den langsomste i de seks sprinterløb – 19,0.

Hunger Rain – en af mange Rain-heste fra Thomas Lind-Holms millionstald i Nordvestjylland – er også kommet til Bornholm for at blive en vinder. Det kan kun blive godt med brormand Stefan som træner og Mads Petersen i sulkyen, og i onsdagens 7. løb blev det til sæsonens fjerde sejr i otte starter. 5 års-mesteren Go On Spring forsøgte sig med et kortvarigt angreb i tredje spor i Hammersø-svinget, men kom ikke i pengene.

I 2. løb ville Christina K. Hansen ikke stå tilbage for manden i huset, Torben Dahl Pedersen, der forrige løbsdag vandt en klar start til mål-sejr med Brave Sensation. Med mange længder henviste hun Gleica/Frank Mikkelsen, der også var mange længder foran Hussar/Ole Møller på tredjepladsen, til andenpladsen.

Det indledende unghesteløb blev også vundet med mange længder, da John Gommans kørte først over målstregen med Ivory Bork. Favoritten High Roller/Niels Kr. Hansen var en af mange heste, der galopperede og blev af samme årsag også diskvalificeret.

8. løb blev et opgør mellem Cult/Stig B. Rasmussen, Wenson og kortvarigt også Shadow Tinghøj/Kenn Strøby, men da præmiepengene skulle fordeles, var det Cult, der kørte i mål langt foran Emil Baunely/Nathalie K. Hansen og Dream Winner/Kim Hjort.

 

Resultater fra travbanen

1. løb, 1820 meter voltestart: 7. Ivory Bork/John Gommans 22,9, 1. Jackson Exile/Micki Kofod-Mortensen 24,7*, 8. Italia/Mads Petersen 24,1, 6. Herinarose Vincent 25,3, 3. Highway Damgård 26,2*. Odds: 5,58, Plads: 14-52-17, Kombi: 79,88, Trio: 397,58, Tvilling: 52,52

2. løb, Bornholmerløb, 1600 meter auto: 4. Brave Sensation/Christina K. Hansen 18,2, 1. Gleica/Frank Mikkelsen 18,8, 6. Hussar/Ole Møller 19,3, 5. Gangsters Paradise 19,4*, 10. Hope Of Glory 19,5. Odds: 3,14, Plads: 14-13-40, Kombi: 10,71, Trio: 120,74, Tvilling: 5,70

3. løb, Amatør Elite Cup, 1600 meter auto: 7. Frøns Hjortshøj/Niels Kr. Hansen 19,0, 3. Fromajacktoaking/Mads Petersen 19,2, 5. Give Me Love/Jonas Mikkelsen 19,3, 4. Jawis 19,5, 6. Frygtløs 21,6. Odds: 1,40, Plads: 10-11-12, Kombi: 3,66, Trio: 7,14, Tvilling: 2,72

4. løb, Rønne Bios Ærespræmie, 1600 meter auto: 3. Comet Elkær/Frank Mikkelsen 17,6, 6. Diana Østervang/Jonas Mikkelsen 17,9, 7. Corner Tiki/Mads K. Mogensen 18,1, 9. Disney 18,3, 1. Champ Olympic 18,5. Odds: 2,00, Plads: 11-24-47, Kombi: 9,21, Trio: 65,58, Tvilling: 8,48

5. løb, Bornholmerløb, 1600 meter auto: 6. Blackbird S/Henrik Ipsen 18,1*, 5. Brad Peak/Kim Hjort 18,1, 7. Gullfoss/Frank Mikkelsen 18,4, 8. Tvingens King 18,7, 3. Winston E M 19,0. Odds: 18,58, Plads: 30-25-14, Kombi: 123,27, Trio: 148,88, Tvilling: 53,44

6. løb, Jens Møller Gudhjems Ærespræmie, 1600 meter auto: 1. Baltic Baunely/Kim Hjort 16,4*, 8. Jetset Onion/Kenn Christoffersen 16,7, 4. Daisy H J/Niels-Peter Steinlein 16,7, 2. Aston Martin 16,7, 7. Catch Me Will 16,9. Odds: 6,65, Plads: 18-12-14, Kombi: 25,51, Trio: 109,66, Tvilling: 8,68

7. løb, Bornholmerløb, 1600 meter auto: 4. Hunger Rain/Mads Petersen 18,1, 3. Citation Star/Mads K. Mogensen 18,3, 2. Faith Hornline/Steen Mogensen 18,4, 1. Cash For Dash 18,4, 6. Jaguar Star 18,6. Odds: 3,32, Plads: 13-21-30, Kombi: 19,97, Trio: 178,04, Tvilling: 11,04

8. løb, Formløb, 1840 meter voltestart: 4. Cult/Stig B. Rasmussen 22,4, 2. Emil Baunely/Nathalie K. Hansen 24,2, 8. Dream Winner/Kim Hjort 22,5, 9. Wenson 22,8, 15. Dora Solo 22,1. Odds: 6,96, Plads: 23-66-96, Kombi: 175,81, Trio: Ingen, Tvilling: 88,50

V5-spillet: 2.189 kroner til 47 rækker med kombinationen 4-7-3-6-1
V4-spillet: 1.377 kroner til 78 rækker med kombinationen 3-6-1-4



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT