Onsbækløbet nærmer sig

Onsbækløbet nærmer sig
Arkivfoto: Berit Hvassum
NOTITS | 28. JUL 2024 • 15:39
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS
28. JUL 2024 • 15:39

Vi nærmer os den 1. torsdag i august og dermed Onsbækløbet. Løbet afholdes i området i og omkring Onsbæk Plantage, hvor der er et meget afvekslende terræn. Det udnyttes til dette løb, hvor voksenruten er forholdsvis kort, men til gengæld ”lettere” udfordrende, fortæller arrangør Kirsten Kyndesen fra Nyvest Atletik.

Der er børneløb (2,4 km og voksenløb (4,6 km). Aldersgrænsen for deltagelse i børneløbet er 14 år (årgang 2010). Der løbes i to aldersgrupper hos børnene (2010-2014 og 2015-2020).

Start og mål for løbet er ved den tidligere kiosk ved Onsbæk på hjørnet af Søndre Ringvej og Stampen Vej 1 (3700 Rønne).

Der er forhåndstilmelding på klubbens hjemmeside, og eftertilmelding er muligt på dagen mod forhøjet deltagergebyr.

Flere lokale erhvervsdrivende har sponsoreret en række fine lodtrækningspræmier til løbet. Der vil blive trukket lod på startnumrene, når løberne er i mål. For børnene vil lodtrækningen finde sted efter start på voksenløbet.



FÅ ABONNEMENT