NB tabte knebent til topholdet

NOTITS | 26. APR 2025 • 21:08
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS
26. APR 2025 • 21:08

Skovshoved IF viste sig som forventet at være en for stor mundfuld for NB Bornholm. Men bornholmerne formåede at gøre modstand mod topholdet i Københavnsserien.

Skovshoved førte godt nok 2-0 ved pausen, men i 2. halvleg fik Nicolai Olsen reduceret efter 57 minutter. Desværre kom udligningsmålet aldrig, og dermed endte opgøret 2-1 til hjemmeholdet fra Skovshoved.

Skovshoved fører nu rækken med 44 point efter 19 kampe, mens NB Bornholm ligger på femtepladsen med 27 point efter 19 kampe.

NB Bornholms næste opgør er mod Dragør BK lørdag den 3. maj. Kampen skydes i gang klokken 14 på Nexø Stadion.

FÅ ABONNEMENT