Millionprojekt er slut: Var det pengene værd?

Ambitionerne var store, da DGI Bornholms badmintonudvalg for tre år siden ansatte en professionel træner, som skulle hjælpe klubberne med at få flere til at dyrke sporten. Men har det hjulpet? Og hvad sker der nu, hvor træneren er stoppet?

Badmintonsporten skal blomstre igen på Bornholm.

Det var målsætningen, da DGI's lokale badmintonudvalg for tre år siden søsatte et pilotprojekt, som skulle få især flere børn og unge til at samle ketcheren op.

Projektet, som fik navnet Team Fjer Bornholm, gik ud på, at der skulle være en professionel træner ansat i tre år, som kunne hjælpe alle de lokale klubber med at få flere spillere og samtidig blive bedre til at fastholde dem.

– Det er et unikt projekt, som vi aldrig har set på Bornholm før, fortalte udvalgsformand Lars Christiansen til Tidende i september 2022, da projektet blev sat i gang.

Han havde i flere år kæmpet for at få finansieringen på i alt 1,2 millioner kroner på plads, og det lykkedes takket være donationer fra Badminton Danmark, lokale fonde og store lokale virksomheder. Pengene skulle primært bruges på løn til Philip Fagralid, som tidligere har været cheftræner i Ungarn, Sverige og i flere store klubber på Sjælland.

Stor opgave

Philip Fagralid begyndte officielt i jobbet den 1. oktober 2022, og han havde en stor opgave foran sig. På daværende tidspunkt var der flere klubber på Bornholm, som ikke havde nogen ungdomsspillere. Der var heller ikke længere et ø-hold, hvor spillere fra forskellige klubber kunne træne sammen, ligesom der heller ikke blev spillet holdkampe længere, men kun stævner.

Der var dog ikke tale om, at den nye professionelle træner selv skulle stå for at ændre på tingene. Tanken var, at han skulle være konsulent for de lokale klubber, så de blandt andet kunne få held med at få engageret flere forældre som frivillige trænere og ledere. Og de nye frivillige kunne Philip Fagralid vejlede og klæde godt på til at træne børnene.

Med Philip Fagralids hjælp skulle spillerne meget gerne blive bedre til badminton, men det var ikke målet, at der skulle udklækkes en masse nye elitespillere. Det vigtigste var, at de var glade for at spille badminton, og derfor blev ved med at gøre det.

Lært at drive klubben mere professionelt

Projektet er nu afsluttet, for Philip Fagralid stoppede som træner tidligere på året. Dermed melder spørgsmålet sig: Var det pengene værd? Og hvad har klubberne fået ud af det?

Hvis man ser på de kolde tal, er antallet af badmintonmedlemmer i de bornholmske klubber ikke blomstret. De er i stedet faldet. I 2019 var der 884, i 2023 var der 853, og i 2024 var der 823.

Men en ting er tal, noget andet er, hvad klubberne selv føler, de har fået ud af det. Og her er reaktionerne primært positive. Især har Knudsker IF fået meget ud af det.

– Vi har fået et lidt andet syn på, hvordan man driver en badmintonklub. Vi kører det nu på en lidt mere professionel måde, siger Trine Hansen, som er næstformand i ungdomsafdelingen.

Hun nævner, at der jævnligt bliver holdt statusmøder med trænerne, og at der på møderne også bliver snakket om, hvad man gerne vil på lang sigt.

– Philip har løftet vores blik for, at vores klub ikke skal køre én sæson ad gangen, men den skal køre flere år ad gangen. Det nytter ikke noget, at vi kun tænker sæson '24 og '25. Vi skal tænke mere bæredygtigt og langsigtet, siger hun og nævner et eksempel på, hvordan samtalen kan gå.

– Vi snakker med nogle af vores trænere om, hvad skal vi gøre for jer, så I bliver I i klubben. Skal I rykkes hen på et andet hold og hellere træne de ældste eller de mindste?

Det har vist sig at hjælpe på et stort problem, som klubben tidligere har døjet med: At de frivillige trænere brænder ud.

– Vi har haft lidt en historik i Knudsker om, at folk er der i virkelig mange år, og så brænder de bare sådan virkelig hårdt ud og stopper alle på én gang. Folk må gerne forlade det frivillige arbejde, det er jo helt okay, at man gør det i perioder, men det her med, at man har fem, der stopper på én gang, det er ikke godt. Men det hjælper at snakke med dem i løbet af året, så vi kan ændre på nogle ting, så de får lyst til at blive, siger hun og fortæller, at der også er fokus på at engagere ungdomsspillerne til selv at deltage på et trænerkursus.

– Det er også noget, Philip har kigget på. Du har fem-seks spillere, Trine, som du kunne pege på, skal de ikke med? Kan klubberne gøre det anderledes? Kan man give dem en lille skilling for at træne i Knudsker i stedet for at sidde nede i Netto? Kan man få dem engageret på en anden måde? siger hun og oplyser, at for Knudsker har arbejdet resulteret i, at ungdomsafdelingen er vokset fra under 50 til over 65.

Skolebadminton har haft blandet effekt

Philip Fagralid har også arrangeret skolebadminton, hvor han har undervist børn og lærere i en idrætstime. Det har Nexø Badmintonklub nydt godt af, for nogle af skoleeleverne er blevet så bidt af badminton, at de har meldt sig ind i klubben.

– Især med skolebadminton har vi fået fire-fem stykker op, fordi de har fået de der badges, og de er så blevet hængende bagefter. Så det har givet pote hos os, siger Mads Olsen, som træner den midterste årgang hos Nexø Badminton.

Ellers har klubben ikke haft meget behov for hjælp fra Philip Fagralid, da den i forvejen var velfungerende.

– Vi har ikke haft ham meget nede i Nexø, fordi vi er en klub, der har mange spillere i forvejen. Så han har selvfølgelig brugt sit krudt i de klubber, hvor der mangler spillere.

– Men vi har haft glæde af, at de har været på skolen, for det har smittet af på vores klub. Ikke fordi vi har manglet dem, men vi er så blevet ekstra mange.

Mangler en skole

I Østermarie har skolebadminton ikke gjort nogen forskel, men det er der en god grund til.

– Vi ikke haft det store ud af det, fordi vi jo er i Østermarie. Og Østermarie har ikke nogen skole, siger Torben Frederiksen, som er ungdomstræner og selv spiller seniorbadminton i Østermarie.

Han forklarer, at byens børn ofte går i folkeskole i Aakirkeby, og derfor er det også AaIF, som børnene melder sig ind i, hvis de har fået en god oplevelse med skolebadminton.

– Så vi har ikke haft det store boom, som de har haft andre steder. Til gengæld har de jo haft de her udviklingshold, hvor vi også har haft spillere med på og været enormt glade for. Og nu fremadrettet kommer der forhåbentlig de her ø-hold, som jeg glæder mig rigtig meget til. Så vi er meget glade for konceptet, siger han og nævner, at Philip Fagralid i begyndelsen også kom til klubben og gav inspiration til trænerne og spillerne.

Derfor føler han sig også lidt bedre klædt på som badmintontræner.

– Ja det synes jeg, fordi man får mange nye ideer jo. Han kommer med mange fif om, hvad man kan træne og sådan noget. Det har vi jo været virkelig glade for, siger han og fortæller, at medlemstallet i Østermaries ungdomsafdeling ikke har rykket sig.

– Men på vores seniorplan har vi været rigtig mange spillere. Der bruger vi hallen fuldstændig.

Kunne pengene være blevet brugt bedre?

I Hasle har trænerne også suget til sig, når Philip Fagralid har vist nogle nye og sjove øvelser.

– Og selvfølgelig bruger vi jo stadig noget af det, fordi det er jo gode træninger. Han er jo sindssygt dygtig, og han ved jo, hvad han snakker om. Men man laver kun det, man kan huske, siger Carsten Pedersen, som er træner i klubben og også er medlem af DGI Bornholms badmintonudvalg.

Han er derfor også opmærksom på, hvor vigtigt det er, at klubbens trænere tager på trænerkurser.

– Man hører da også som træner indimellem fra børnene, at man altid laver det samme. Så det er vigtigt, vi kommer af sted, siger han og peger på, at det også kan være en idé, at DGI Bornholms badmintonudvalg henter eksterne konsulenter til øen for at give inspiration til trænerne.

– Det gjorde vi også, før vi fik Philip. Der havde vi sådan noget i en weekend, hvor der var fælles træninger i Aakirkebyhallerne, eller hvor vi nu har været. Det har været rigtig, rigtig fint, og det er det, vi skal tilbage til. Både for at gøre os klogere og for at motivere børnene.

Selvom han er udbredt positiv over for Team Fjer Bornholm-projektet, er der også noget, han ville have gjort anderledes.

– Jeg synes, at Philip har været fantastisk, og det er fantastisk, at det kom i gang. Men vi har nok gjort det lidt for stort med 37 timer om ugen, hele året rundt. For det spiller vi jo ikke. Vi spiller badminton otte måneder om året. Vi skulle nok have strakt det mere ud over fem år eller seks år. Men så er det måske svært at finde en. Hvem kan kun arbejde halvdelen af året eller otte måneder om året? siger han og fortæller, at Hasle nu er oppe på 30 ungdomsspillere, hvor der for fire år siden var 10-12 stykker.

– Så det har jo hjulpet, konstaterer han.

Nej, desværre...

I ASG er glæden over projektet noget mere lavmælt. Der er kommet flere spillere til klubben, men det skyldes ikke Philip Fagralid. Og klubbens trænere har heller ikke brugt ham som inspiration.

– Nej, desværre. Vi kunne vi da godt have haft brug for ham noget mere. Men nu er vi opmærksomme på, at det selvfølgelig er noget, vi skal benytte os noget mere af, siger Eva Lotte Ekvall fra ASG.

Så det har åbnet jeres øjne for, at man kan bruge den vidensbank, som bliver stillet til rådighed?

– Ja, så vi kan forny os. Og ikke bare køre i den samme rille.

DGI: Det har været en succes

Formand for DGI Bornholms badmintonudvalg, Lars Christiansen, mener, at projektet har været vellykket, men erkender også, at ikke alle klubber har gjort brug af tilbuddet.

– Det har været en succes, for badminton har bidt sig fast på Bornholm og er blevet et sted, hvor man kan komme hen og få nogle udfordringer. Vi har trods alt i badminton løftet noget, og det har Philip været med til at gøre, siger han.

Men i sidste ende er det op til klubberne at tage imod det, som bliver tilbudt dem, påpeger han.

– Philip har blandt andet sagt, at det er meget godt, at der kommer en træner her i tre år, som har forstand på det. Men skal det være bæredygtigt, så skal klubberne tage ingredienserne og lade dejen hæve og vokse. Og der synes jeg, at det ikke er vokset i den forstand på ledelsesplan. Men der er en ulm, der hæver, og den bider sig fast. For vi kan jo fornemme, at der sker sgu noget rundt omkring. Og der har det været rigtig godt.

– Det er min overordnede tanke, at det har gavnet sporten, at vi har kunnet det her. Og det er virkelig noget, der har givet genklang. Ikke bare herovre, men også på den anden side af vandet, siger Lars Christiansen.

Fællesskabet er styrket

Så du frygter ikke, at nu kollapser det hele, nu hvor Philip Fagralid er stoppet?

– Nej, nej, tværtimod, siger han og fortæller, at det da også er planen, at der skal bruges penge på at hente trænere til Bornholm, som skal give ny inspiration til klubberne.

– Før Philip kom, havde vi jo haft blandt andet Peter Gade, Tine Baun og Mathias (Christiansen, red.) og Alexandra (Bøje, red.) herover. Og de store fællessamlinger har vi også tænkt os at få tilbage igen, fordi det er inspirerende for alle, siger han.

Også DGI Bornholms idrætskonsulent Kasper Fruergaard Nissen, som har hjulpet Philip Fagralid med at stå for skolebadminton, tror på, at badminton går en lys fremtid i møde på Bornholm. Også selvom der ikke længere er en professionel træner ansat.

– Der er ingen tvivl om, at der er nogle tydelige pejlinger, når man skuer udover øen, at Philip har været her. Der er noget ekko derude. Man kan sagtens mærke, at det har styrket fællesskabet betragteligt.

– Jeg synes ikke, der kommer et tomrum. Jeg synes, der kommer et eftertænksomrum. Tid til at evaluere. Tid til at eftertænke og efterrationalisere. Altså, hvad gør vi nu med alt det, vi har fået? siger han.