- Det er på EU's sanktionsliste og transporterer olie eller andet flydende brændstof, skriver Bohlin på X.
Tankskibet var på vej til Rusland, da det blev bordet, oplyser kystvagtens pressechef, Mattias Lindholm, til SVT.
- Det lader til at være uden last og ligger meget let i vandet, siger Lindholm til SVT.
Sammen med politiets indsatsstyrke påbegyndte kystvagten torsdag aften en ransagning af skibet og afhøring af besætningen.
Daniel Stenling, der er vicechef for operationer ved kystvagten, vurderer, at risikoen for sikkerhedsmangler om bord på tankskibet er stor.