Martin Toft generet af regnvejr i Herning

Martin Toft generet af regnvejr i Herning
Martin Toft Madsens top 5-chancer skyllede væk i regnvejret i Herning. Arkivfoto
NOTITS | ABONNENT | 23. JUN 2024 • 17:23
Kjeld Lundbæk
Journalist
NOTITS | ABONNENT
23. JUN 2024 • 17:23

Det bornholmske cykelhold BHS PL Beton Bornholm havde håbet på en fremtrædende placering til holdets enkeltstartsspecialist Martin Toft Madsen, da der lørdag blev kørt om det danske mesterskab på en 41,5 kilometer lang rute omkring Herning.

Men sådan skulle det ikke gå. Netop som Martin Toft Madsen satte sig i sadlen, satte det i med et voldsomt regnvejr. Ydermere punkterede den 39-årige eks-danmarksmester fra 2016, 2017 og 2018 undervejs, og resultatet blev derfor en skuffende 14.-plads i tiden 48,50 min. – et minut og 50 sekunder langsommere end vinderen, Mattias Skjeldmose fra det professionelle Lidl Trek-mandskab.

Mattias Skjeldmose blev egentlig kun nummer to, slået med to sekunder af den unge Johan Price-Pejtersen fra Bahrain Victorius-holdet, men efter løbet blev Bahrain-rytteren diskvalificeret for at have kørt på cykelstien og derved vundet tid i en af løbets rundkørsler.

Nummer tre blev Kasper Asgreen, Soudal/Quick Step, 23 sekunder langsommere end Mattias Skjeldmose.

Martin Toft Madsen blev også slået af fire tidligere BHS-Almeborg Bornholm-ryttere – Adam Holm Jørgensen (5), Magnus Bak Klaris (7), Frederik Muff (9) og Joshua Gudnitz (10).



FÅ ABONNEMENT