– Der er mange, der hænger ude på ruten, fordi de lider på grund af varmen, siger han og oplyser, at man i år har valgt at afvikle løbet i juni i stedet for i september for netop at give løberne en oplevelse af sommer på Bornholm.
– Det er jo supersmulkt ude på ruten lige nu, hvor alt er grønt. Og så ville vi også gerne forsøge at lokke danskere med, som lige er gået på sommerferie, siger han.
Næste år forventer han, at løbet igen bliver afviklet i uge 25, og det skulle gerne blive med endnu flere deltagere end 63.
– Det er så fantastisk en rute, men et nyt løb tager tid at bygge op. Og selvom mange fra Danmark og Sverige ved, hvad Bornholm er, så er det ikke lige så kendt som for eksempel den kinesiske mur, hvor vi også har et løb. Men vi mener, at det godt kan hamle op med de andre løb, vi har.
– Vi håber, at deltagerne vil fortælle andre om løbet, for løberne er de bedste ambassadører. Mange af dem har også set fornøjet ud og rost det meget. Flere har også kaldt det det hårdeste og smukkeste løb, de har løbet, siger løbsdirektøren.