Den indledende kvalifikationsrunde ved Ungdoms OL i Maribor i Slovenien er sløjfet, når legenes atletikkonkurrencer begynder på mandag den 24. juli.
– Jeg har lige fået at vide, at der er 14 deltagere, og man derfor har besluttet, at vi går direkte i finalen, siger Viking-kasteren Anne Juul Jensen.
For Anne Juul Jensen betyder det måske ikke så meget, for faktisk er hun noteret for det bedste kast blandt de 14 atleter.
– Jeg har et kast på 51 meter, og så er der tre-fire meter ned til de nærmeste, der ligger på kast omkring de 47 meter, fortæller hun.