Svømmeskolen gik i sidste uge i gang med efterårssæsonen, og medlemstallet er aktuelt knap 300, hvilket er en anelse lavere end normalt. Der er fortsat ledige pladser på cirka halvdelen af de 40 hold, og svømmeskolens formand Christina Mørup Sørensen vurderer, at der er to grunde til, at der er færre tilmeldte end normalt.
– For det første, at folk er coronaforskrækkede. Og så tror jeg, at nogle under corona er blevet vant til en mere afslappet tilværelse og har mistet lysten til at gå til aktiviteter fire gange om ugen, siger hun – og bemærker, at forskere har påvist, at covid-19 dør i klorvand i løbet af ganske få sekunder.
– Vi håber rigtig meget på at få alle medlemmer tilbage. De er på vej, sagde svømmeklubbens formand, Jette Tvede Christiansen i sin beretning:
– Og en ting har vi lært af året: Svømning er allerbedst i vandet.
Bordtennisspillerne indleder sæsonen med et opstartsmøde mandag aften, så det er for tidligt at sige, om de 20 ungdomsspillere, der i efteråret 2020 spillede med i bordtenniskælderen på Østre Skole, vender tilbage.