Selvom Vikings rejsende hold alle skulle spille på udebane, blev det til flere flotte sejre.
Herreholdet i Danmarksserien skulle til Tune, og her endte det med en 24-21-sejr til bornholmerne efter en pauseføring på fire mål.
– Vi vinder, fordi vi i første halvleg dækker rigtig godt op, og scorer en masse på contra, siger Vikings spillende træner, Mathias Hjorth, til TV 2/Bornholm.
Vikings damer i Serie 1 skulle til Tårnby, og her vandt bornholmerne med 20-18. Også U19-pigerne i 2. division formåede at få alle point med hjem fra Amager med en 25-20-sejr.