Fremgang i klub med uortodokse træningsmetoder

Boksetræning behøver ikke proppes ned i en kasse, der hedder Nordisk Boksning, mener Martin Birk. Han er træner i Bornholms Bokseklub, som oplever fremgang.

Hver torsdag og søndag samles mellem 14 og 18 mennesker til boksetræning i DGI-hallen i Rønne. Bornholms Bokseklub har eksisteret siden 2017, hvor Martin Birk var ved at blive "for fed" og derfor besluttede sig for at bruge sine erfaringer med boksning til at blive træner og dermed genstarte boksning som foreningssport på Bornholm.

– Der er ingen gentagende elementer fra sidst, der var boksning - ikke i træningsstilen, medlemmerne eller noget som helst. Det er noget helt nyt, forklarer han, da Tidende omkring sommerferiens afslutning tager kontakt for at tjekke op på foreningens ve og vel.

Martin Birk har selv bokset, siden han var dreng. I 2017 fik han behov for at træne igen, men han synes ikke, at han kunne finde en træningsform, der passede.

– Det har altid været en del af mig, og jeg kan også godt lide at hjælpe folk med at vokse. Det giver også mig noget at være leder og at hjælpe folk til at opnå noget bestemt, fortæller han.

Der er mange i alderen 12-17 år i klubben, og de skal holdes til ilden. Foto: Martin Birk

Og det er det, det handler om i klubben: At vokse, komme i form og blive bedre. Det kræver dog, at klubbens medlemmer møder trofast op uge efter uge - og ikke mindst at der betales kontingent. Begge dele er arbejdsområder, hvor klubben har skarprettet fokus og forsøgt at skabe en bæredygtig klub.

– Det har været lidt op og ned, men klubben er i fremgang nu, og vi træner to gange om ugen, men vi har også gjort noget for at få trukket flere medlemmer ind og skabe diversitet og aktivitet, siger Martin Birk.

Han har både haft fokus på at gøre klubben mere synlig, for han tror, at mange potentielle medlemmer slet ikke ved, at klubben eksisterer, og så har han som træner haft et særligt fokus på at engagere og fastholde de unge mennesker, der lægger vejen forbi.

– Vi har en del 12-17 årige, men unge mennesker i dag er meget klubturnerende, så de skal virkelig holdes til. Så jeg arbejder meget med at engagere dem, og vi har ændret vores tilgang til, hvordan vi tager imod dem, når de kommer, forklarer han.

Det handler blandt andet om at tage nye til side, fortælle om klubben, spørge til deres erfaringer med boksning og få vist dem nogle grundteknikker.

– Så har jeg mere fokus på dem i de første mange træninger i forhold til dem, der har været der længe, hvor det ikke er nødvendigt, at jeg går ind og instruerer på samme måde. De ved godt, at jeg er der, men de nye har behov for at blive set, opmuntret og at få noget positiv tilkendegivelse - at det er skidegodt, og at anspore dem til at fortsætte sådan.

I klubben oplever de, at når de unge har en succes-oplevelse med boksningen, så smitter det ofte, og de tager måske nogle venner med.

Tegn til tale

Heldigvis er boksning ikke en sportsgren, hvor man behøver tale en hel masse. Har man tid til at snakke, er det mere sandsynligt, at man ikke arbejder hårdt nok, fortæller Martin Birk med smil i stemmen.

Foto: Martin Birk

Der er nemlig mange af klubbens medlemmer, der ikke tale dansk, men som begår sig på engelsk og som er af en anden etnisk baggrund end dansk.

– Boksning er ikke særlig stort i Danmark længere, men det er meget stort i andre dele af verden - USA, England, Tyskland, de baltiske lande og også i Rusland er det kæmpe stort, men i Danmark er det blevet skubbet bagud af gymnastik, håndbold og fodbold, forklarer han.

– Folk fra andre lande leder måske oftere efter en bokseklub.

Men mange af tingene kan klares med tegn til tale, og så er mange af grundøvelserne universale, så det er slet ikke noget problem at klare sig uden et fælles talesprog.

– Det meste af tiden er det slet ikke nødvendigt at sige noget. Man kan vise, hvad det er for en øvelse, vi skal lave, og så kan folk godt klare det uden at skulle snakke.

Flere af medlemmerne er desuden tilflyttere eller folk som er værnepligtige på Almegårds Kaserne, som har været vant til at dyrke en eller anden form for kampsport, og som på Bornholm må tage til takke med det udbud af kampsport, der er her.

Træneren er ikke helt sikker på, hvor mange medlemmer, der er i klubben, men han ved, at de senest var 20 til træning - og normalt ligger de ellers på 14-18 deltagende.

– Der er stor forskel på medlemmerne, og det svinger mellem unge knægte på omkring 12 år, som er dem, vi har flest af, men vi har også en kvinde på måske 54 år, som jævnligt deltager.

Man kan få tæv

Træningen munder dog endnu ikke ud i konkurrencer og ægte ture i bokseringen med en modstander og en mulighed for medaljer eller knock-out. Og det er der flere forskellige grunde til.

– Jeg vil rigtig gerne have folk ud at bokse i konkurrence, men boksning adskiller sig fra mange andre sportsgrene ved, at hvis du engagerer dig i en boksekamp, og du ikke er klar, så får du tæv. Derfor er vi meget opmærksomme på, at de boksere, vi gerne vil sende ud også har færdighederne, for jeg har ikke lyst til at sende nogen ud for at få tæv. De skal gerne have en mulighed for også at vinde.

– Der kan det godt knibe lidt med især unge menneskers kontinuerlige engagement. De bliver forvirret og forstyrret af så mange andre ting, så det er nogle meget få, som rent faktisk gør, hvad der skal til for at kunne bokse en boksekamp. Det er afsindig hårdt.

Derudover koster det også en del penge at være medlem af Dansk Amatørbokse Union, og det er en udfordring, når klubben rent organisatorisk har haft svært ved at holde styr på, hvem der har betalt kontingent, og hvem der ikke har. Det er de dog også ved at få lidt styr på. Så der er altså flere kroner i kassen, end der tidligere har været.

Men derfra og til at få gejlet de unge op til at lægge noget ekstra træning for at komme i en ordentligt bokseform, så de faktisk har en chance for at vinde - det er lettere sagt end gjort.

Det bliver ikke til så meget konkurrence-boksning for tiden. Det kræver dedikation. Foto: Martin Birk

– Og også rent teknisk få dem spidset til, så de har teknikken og konditionen til at komme ud og bokse. Men så kommer ting i vejen som corona, sommerferie, juleferie og sådan noget.

Han gør ellers, hvad han kan for at holde medlemmerne til ilden - blandt andet ved at han er mere uortodoks, end man normalt er i forhold til boksetræning i Danmark.

– Det er ikke så fastlåst, som man er vant til i dansk boksning, for jeg er mere kontrær. Jeg bryder mig ikke om, at vi skal proppes i kasser, og så skal du gøre sådan her, hvis der er noget andet, der falder mere naturligt. Jeg vil gerne lære folk ting på den måde, der nu falder dem bedst. Det er ikke den samme indlæringsform, der passer til alle, forklarer han.

Derfor mener han ikke, at man nødvendigvis skal have paraderne oppe ved hovedet hele tiden, hvis man er bedre til at bruge sin overkrop aktivt eller arbejde på sit fodarbejde.

– Så prøver jeg ikke at putte det ned i en kasse, der hedder Nordisk Boksning, men at tage flere kasser frem og kigge mere individuelt på, hvad det er for en boksestil, der kan passe til dig.

Han vil derfor hellere fremelske de kvaliteter, han allerede ser i medlemmernes boksning, frem for at trække en ordodoks måde at tænke på ned over hovedet på folk.

Bornholms Bokseklub træner torsdag aften med fokus på teknik og søndag eftermiddag med mere fokus på kondition.