Et rundt år for Stald Bager

Ole Bager er i gang med sin sæson nummer 50, og tidligere på ugen fyldte hustruen, den tidligere totalisatorforstander Vera Bager, 70 år

2024 er ikke, hvad man kan betegne som et rundt år. Men for Vera og Ole Bager på Plantagevejen i Knudsker er det i dobbelt forstand et rundt år.

69-årige Ole Bager har netop taget hul på 50. sæson som travkusk, og i mandags fyldte hustruen Vera 70 år. Hun nåede næsten 20 år som totalisatormedarbejder på Bornholms Brand Park.

– Nå, er du kommet for at få lidt staldtips, griner Ole Bager, da Tidende opsøgte ham før løbene i lørdags.

Sådan har han altid været. Altid smilende og altid god for en kvik bemærkning. Derfor er han også elsket af det bornholmske travpublikum. Når han kører først over målstregen, glemmer han ikke at gestikulere ud mod tilskuerne i opløbet, hvis konkurrenterne altså ikke er så tæt på, at han må koncentrere sig om at holde sin hest i trav hele vejen ind.

– Det er lidt show for publikum. Det skal der også være plads til, forklarer Ole Bager, der i sin nu 50-årige karriere er noteret for 213 sejre i 2.114 starter.

– I de år, hvor der var helt op til 40 løbsdage på Bornholm, havde jeg omkring 50 starter om året. I de senere år, hvor jeg kun har haft to heste, kører jeg omkring 30 løb pr. sæson.

Ole Bager har haft helt op til fem-seks løbsheste i sin stald. Men de tider er for længst forbi. På samme måde er det nok 40 år siden, han havde den sidste følhoppe og opdrættede sine egne føl. Hun hed Josephine Bager – selvfølgelig opkaldt efter den dengang berømte cabaretsangerinde Josephine Baker.

Stalden har fire ejere

Men Stald Bager er ikke kun Ole Bager. De to nuværende løbsheste, So Tough og Watergate, har ifølge travprogrammerne fire ejere – Holm, Kristensen, Bager og Jørgensen. Med fornavnene Dorte, Jette, Ole og Steen.

Dorte Holm er staldpigen, der servicerer Ole Bager i stalden på løbsdagene i Almindingen, men hun er også den, der tager over, passer og træner hestene, hvis familien Bager skal på ferie eller besøge familie på den anden side af vandet.

– En uvurderlig hjælp, lyder det fra Ole Bager, der da også indstillede Dorte Holm som kandidat til titlen Årets Staldmand 2023 – uden at hun vandt.

Jette Kristensen er bedste veninde med Lotte, datter i huset hos Ole og Vera Bager, og hun er som nabopige kommet i hjemmet på Plantagevej, som om hun var familien Bagers egen datter. På travbanen optræder hun som servicemedarbejder for spilleselskabet Bet25.

– Og så er der Steen. Han er pensioneret bankmand med mange år i hovedsædet hos Danske Bank. Han har styr på pengesagerne, men er også en uvurderlig sponsor, understreger Ole Bager.

Pause til So Tough

Det var også Steen Jørgensen og Ole Bagers gode ven i Aarhus, eks-verdensmesteren Birger Jørgensen, der gjorde det muligt, at Stald Bager i 2023 hentede staldens nuværende fronthest, So Tough, til Bornholm. Den nu 6-årige vallak løb i sin årgang lige op med de heste, der var inde i billedet til det tyske derby, men da han som 5-årig ikke viste de store resultater (0-1-2 i 10 starter), var hans karriere i stalden hos den nu afdøde Marion Jauss forbi.

– Marion Jauss’ stald er en meget stor stald, og slår hestene ikke til senest som 5-årige, så er det ud. Så er der mange andre ungheste, der står klar til at få chancen i stedet for, forklarer Ole Bager.

So Tough havde som så mange andre heste, der kommer til Bornholm, problemer med den lille bane i Almindingen, og efter de to første starter med Ole Bager i sulkyen blev han i de næste seks starter overladt til John Gommans og Lunden-træneren René Jonassen. Så tog Ole Bager over igen, og inden sæsonen var kørt til ende, nåede ”tyskeren” at vinde fem sejre i 15 starter.

I år var So Tough på banen både første og anden løbsdag uden at blive placeret – og igen med de galopindslag, som ødelagde mange løb for ham i forrige sæson.

– Det var lidt af et scoop, at vi kunne hente en så god hest til Bornholm, og jeg tror stadig på, at nok skal blive til noget stort. Men lige nu er han i karantæne. Han er blevet behandlet i bagbenene, og så skal han holde pause i 42 dage. Derfor kommer han ikke til at løbe igen før tidligst den sidste løbsdag i maj, fortæller Ole Bager.

Our Vixi bad om fred

So Tough er afløseren for en anden lovende Ole Bager-hest, Our Vixi, som blev erhvervet i 2019, og som opnåede seks sejre, fem anden- og fem tredjepladser i 35 starter, inden han som blot 8-årig blev aflivet i 2023.

– Han gik itu hele tiden og blev behandlet to gange i 2022. Da vi så skulle i gang med 2023-sæsonen, var den gal igen, og der var igen vej udenom en tredje dyrlægebehandling. Men det var ikke noget, han brød sig om. Det kunne vi mærke på ham, og så var vi alle sammen enige om, at det var bedst, at han fik fred. Han skulle ikke sælges til andre eller ende som ridehest.

– Det er aldrig sjovt at skulle tage afsked med en af sine heste, og bliver de solgt videre som rideheste, sker det altid med den klausul, at jeg køber hesten tilbage, hvis den af eller anden grund ikke falder til eller skal afhændes. Mine heste skal ikke sælges videre til Mallorca, hvor de står en hel dag under en remise i solen og skal løbe tre-fire-fem gange om dagen til ære for turisterne, understreger Ole Bager.

Sejr med en "gedebuk"

Ole Bager lærte travsporten at kende via sin storebror, der tog ham med til løbene på Bornholms Travbane, og da han senere kom i lære som købmand John K. Stender, Asa-markedet i Rønne, begyndte interessen for de firbenede for alvor også at bide sig fast hos Ole Bager. John K. Stender var i sin fritid nemlig også travmand om en hals.

Ole Bager fik licens i 1975 og opnåede sin første sejr allerede i den tredje start med hesten Laceur, der ellers havde galopperet de to første gange, parret var på banen.

– Jeg kan huske, at den farverige, nu afdøde Peter Rahr, efter min start nummer to på sit klingende jyske sagde: ”Hvorfor har du købt en gedebuk og ikke en travhest”. Men han var dog alligevel den første til at lykønske mig med sejren, fortæller Ole Bager.

Her vinder Ole Bager (gul sulky) det sidste løb med Our Vixi, der kort efter selv bad om at få fred. Foto: Torben Ager

Familiehesten Tin Tin

I 1978 præsenterede Ole Bager det bornholmske publikum for hesten Tin Tin Axworthy. Den var til salg for 5.000 kroner, men som den krejler, Ole Bager også er, fik han forhandlet den endelige pris ned til 4.500 kroner. Det skulle vide sig at være en god investering, eftersom Tin Tin Axwothy for sin nye ejer i de efterfølgende seks år vandt ikke færre end 39 sejre. Sejr nummer 40 udeblev på grund af en diskvalifikation.

– Det var selvfølgelig en fornøjelse at have sådan en hest. Tin Tin Axworthy var en rigtig familiehest, godheden selv, så jo, det var en herlig tid, mindes Ole Bager.

Men han husker også tilbage på flere af sine øvrige heste med glæde.

– Loke Trøjborgs sejre i 50 års-jubilæumsløbet på Bornholms Brand Park var også stort, selv om han den dag blev kørt af Birger Jørgensen.

– Også Nimbus 2000, for at nævne en af de nyere heste, var en nyttig hest. Han opnåede 21 sejre – de 19 med mig selv i sulkyen.

– Længere tilbage var der også Smokey Day, som vandt Unghestefinalen. Jeg husker ikke lige årstallet…

Ole Bager har stort set altid kun kørt sine egne heste. Sidste år blev det dog også til nogle køreture i formløbene med H.O. Munch Jørgensens Werard Top II.

– Desuden har jeg deltaget i et par kuskematcher, hvor vi alle sammen kørte med fremmede heste.

Fruen i totalisatoren

Foruden de 213 sejre scorede Ole Bager også hustruen Vera i forbindelse med travsporten. Hun kom som pige meget i stalden hos Mortensen-familien på Stald Nordvang i Bodilsker, og siden 1994 har hun arbejdet i kulisserne på travbanen, først som resultatpige og siden som leder af totalisatoren. Nu foregår det meste af spillet på travbanen via mobilen.

– Jeg kunne sikkert få forskellige andre småjobs på travbanen, men jeg har valgt at sige helt stop, siger Vera Bager. Nu nyder hun i stedet for at blande sig med det øvrige publikum og også se sin mand køre Det er ikke sket så tit, når hun sad i totalisatoren. Derhjemme deltager hun ikke voldsomt i arbejdet med hestene, men foretrækker at tilbringe pensionisttilværelsen i sin store prydhave.