Camilla Riis Ellebye har en dværgvækst, der sidder i de forskellige led i kroppen. Det gør, at hun har mindre bevægelighed i alle led og har nedsat styrke i det meste af kroppen.
Forud for stævnerne klassificeres rytterne.
– En fysioterapeut vurderer mit handicap for at sætte mig i den rigtige kategori. Der er fem grader af, hvor stærkt et handicap man kan have. Jeg er i grad fire, og dem med størst handicap ligger i grad ét og mindst handicap i grad fem. Ud fra hvilken grad, man lander i, er der en række hjælpemidler, man har mulighed for at bruge, når man rider. Lige nu rider jeg med en elastik på tøjlen, som hedder en ”soft hand-tøjle”. Den giver lidt bevægelighed i forhold til mine hænder og hestens mund. Den giver også lidt ro for hesten, da jeg har tendens til at bruge mine hænder til at holde balancen med. Det skal man normalt ikke, men det er svært med mit handicap at lade være med det, forklarer Camilla Riis Ellebye.
Nu er du kvalificeret til DM. Hvad betyder det for dig?