'Det fine ved sporten er, at selv ældre kan være med'

ORIENTERINGSLØB

På det seneste er mange begyndt til orienteringsløb. For Ann-Dorrit Petersens vedkommende har hun dyrket orienteringsløb i to års tid, og hun begyndte til sporten, fordi hun gerne ville prøve noget andet end almindeligt løb.

– Jeg har haft lyst til at prøve det, helt fra jeg var ung, men jeg har bare aldrig rigtig kommet i gang med det. Og så så jeg et opslag på facebook om, at der var et byløb i Nexø, hvor jeg bor, og så tænkte jeg, at det prøver jeg lige, siger hun.

– Og så fik jeg lyst til at prøve det noget mere, og så har jeg hængt ved, siger hun og forklarer, at hun godt kan lide, at man også skal bruge hovedet og ikke kun kroppen, når man løber orienteringsløb.

– Man skal tænke mere over, hvor man løber, i stedet for at man bare løber derudad. Det gør faktisk også, at man ikke tænker så meget over, at man løber, så nogle gange opdager man, at man lige pludselig har løbet i to timer, siger hun.

Også en sport for ældre

Vil du fortsætte med at dyrke orienteringsløb?

– Det er i hvert fald min plan, så længe benene holder til det.

– I starten, da man var ny og bare løb hurtigt, kom de gamle og rutinerede alligevel før i mål, selvom de gik, for så vidste de bare lige, hvordan man kom hurtigst fra A til B.

– Det, synes jeg også, er det fine ved sporten, at selv ældre personer kan være med.

Hvordan var det at kunne fortsætte med at dyrke sporten også under nedlukningen?

– Det er guld værd. Det, synes jeg, er vigtigt. Det er sjovt at komme ud. Selvfølgelig har man ikke helt kunne have det samme sociale og diskutere, hvad gjorde du her, og hvordan løb du, men man har kunne mødes om aktiviteten og kunne snakke i små grupper, så det har fungeret fint. 

Der er kommet en del nye medlemmer på det seneste. Har du selv hevet nogle med til søndagsløbene?

– Jeg har forsøgt med en kollega, men hun er lidt svær at få i gang med det. Så nej, jeg kan ikke tage æren for, at der er kommet flere medlemmer.

Et tilfælde fik Lars i gang

Lars Wichmann kan takke sin kone for at have startet til orienteringsløb. Arkivfoto: Allan Rieck

Af Jesper Gynther

ORIENTERINGSLØB

Der er rigtig mange, der er begyndt til orienteringsløb på det seneste, som forinden måske havde gået i et stykke tid og overvejet, om de skulle prøve det af. Men selv hvis man aldrig nogensinde har skænket sporten en tanke, betyder det ikke, at man aldrig nogensinde kommer til at dyrke orienteringsløb.

Det kan Lars Wichmann fra Stenseby i hvert fald skrive under på, for han begyndte for to år siden meget pludseligt at dyrke o-løb, og det har han gjort lige siden.

– Det var fuldstændig et tilfælde, fortæller han til Bornholms Tidende og forklarer, at konen på et tidspunkt skulle finde på noget at lave, og så fandt hun ud af, at man kunne prøve orienteringsløb hos Viking Atletik.

– Så hun tog afsted til nogle orienteringsløb, og så var der en gang, hvor hun havde tilmeldt sig, men vrikket om, og så spurgte hun mig, om jeg kunne være med, nu hvor hun ikke kunne deltage. Og det ville jeg gerne, for man kan jo altid have godt af en tur i skoven. Og så har jeg stort set været med til samtlige løb siden, for det var bare sjovt, fortæller Lars Wichmann, der var til løb om søndagen og meldte sig ind i klubben om tirsdagen.

Begynd med byløb

Når han skal nævne, hvad der er sjovt ved orienteringsløb, er han ikke i tvivl.

– Det er fedt at komme ud i den bornholmske natur, nævner Lars Wichmann som det første.

– Det er en fantastisk lejlighed til at komme ud at se øen, fordi der er ligesom nogle, der har sørget for, at der er en rute, og der er jo forskellige sværhedsgrad til løbene, så man kan selv vælge, hvor ambitiøs man vil være. Jeg løber kun de svære, fordi det er der lidt mere udfordring i, siger han og forklarer, at han er vant til at løbe langt, da han i mange år har deltaget i ultraløb.

Han anbefaler desuden, at man lægger ud med byløb, hvis man er nybegynder i sporten.

– Det er et rigtig godt sted at starte, fordi man kan altid lige tage sin mobiltelefon med i lommen og kigge på kortet i gps, hvor man er henne. I skoven kan man bare se, at der er 200 meter til den skovvej og 500 meter til en anden, så der er det sin sag at bruge mobiltelefonen til at finde vej. Men du behøver faktisk ikke andet end et kompas for at finde vej i byerne herover.