Ifølge DR stopper op mod halvdelen af de nyudklækkede dommere inden for det første år, blandt andet på grund af mangel på respekt, grimme tilråb og konfrontatoriske spillere. Dårlig opførsel er ifølge dommerklubbens formand ikke noget stort problem i bornholmsk fodbold.
– Jeg tror ikke, der er folk, der stopper af den grund. Vi er en lille ø, og alle kender alle. Det kan jeg selvfølgelig sagtens sige, for de kan ikke genere mig, der har dømt i 50 år, men der kan måske være nogle unge, som godt kan blive lidt mobbet. Men vores problem er, at vi ikke har de unge folk, siger Holger Hansen.
Ifølge Bornholms Fodbolddommer-Klub er situationen nærmest katastrofal i bornholmsk fodbold, hvor der aktuelt ikke er dommere nok til alle de kampe, der skal spilles. Formand Holger Hansen opfordrer klubberne til at stille med emner til det næste dommerkursus, som er planlagt til 2022. Arkivfoto: Berit Hvassum
Klubberne må på banen
Som mangeårig dommer og formand for Bornholm Fodbolddommer-Klub vil han gerne have fat i dem, som er midt i 20'erne og bor på Bornholm.