Bornholmerrytter er blandt favoritterne til at snuppe DM-titlen i enkeltstart
Martin Toft Madsen fra det bornholmske cykelhold, BHS-PL Beton Bornholm, er blandt favoritterne til DM i enkeltstart. Arkivfoto: Berit Hvassum

| GRATIS
16. JUN 2021 • 22:04
Af: Jesper Gynther

Bornholmerrytter er blandt favoritterne til at snuppe DM-titlen i enkeltstart

CYKLING

Torsdag eftermiddag køres de danske mesterskaber i enkelstart i Give ved Vejle.

BHS-PL Beton Bornholm er til start med hele 11 ryttere. Heriblandt én af favoritterne i Martin Toft Madsen, som har vundet medalje fem år i træk. Tre gange guld, og de seneste to år sølv.

Martin toft Madsen stiller da også op igen for at slås om medaljer med verdenseliten.

– Og når vi siger verdenseliten i Danmark, så er det faktisk verdenseliten. For Kasper Asgren en af verdens bedste cykelryttere, som netop har vundet verdens største endagsløb, Flandern Rundt, kommer nemlig også hjem for at forsvare sin guld medalje fra 2019 og 2020, fortæller sportsdirektøren for BHS-PL Beton Bornholm, Christian Juul Andreasen.

Martin som efterhånden er blevet 36 år, meldes i god form, og siger selv:

– Jeg ved mange af de unge world tour-ryttere kører stærkt og er i spil til en række topplaceringer. Jeg mener dog selv, jeg er klar til at køre med i toppen. Formen er, hvor den skal være, og jeg har gjort, hvad jeg kan, så må vi se, hvor langt det rækker i morgen.

Også Joshua Gudnitz fra BHS-PL Beton, som sidste år blev en overraskende nummer fire som førsteårssenior, meldes klar.

Rytterne skal ud på 47,2 km enkelstart i kampen mod uret, og første rytter sendes afsted klokken 14. Martin Toft Madsen, som er næstsidste rytter på startrampen, starter klokken 15.13.

Hele startlisten kan findes her: https://www.dmigive.dk/dm-ruten/enkeltstart/herrer-elite/



Rubrikannoncer

Med flere tusinde besøgende hver dag, vil din rubrikannonce her være et godt sted at få dit budskab ud.


Indryk rubrikannonce

Flere nyheder