Båd fra Nexø sejlede sig til trofæet

Båd fra Nexø sejlede sig til trofæet
Lars Enni i Sambuca sikrede sig trofæet i Offshore Race Week Bornholm. Vinderen beregnes efter bådens handicap for begge to kapsejlads. Pressefoto
SPORT | NEXØ | Mandag 20. juni 2022 • 07:30
Henrik Nielsen
Journalist
SPORT | NEXØ | Mandag 20. juni 2022 • 07:30

Lars Enni fra Nexø sikrede sig trofæet i Offshore Race Week Bornholm.


123 sejlere i 35 lystbåde fra Danmark, Polen, Tyskland, Sverige og USA samt et enkelt polsk sejlskib deltog i fjerde udgave af kapsejladsen Offshore Race Week Bornholm. Det skete med de to kapsejladser Bornholm Challenge og Christiansø Challenge. Bag kapsejladsen står turistfirmaet Bornpol i tæt samarbejde med Nexø Sejlklub og Nexø Havn, fremgår det af en pressemeddelelse.

I klassen for kølbåde under 10 meter gik førstepladsen i Bornholm Challenge til Hans Jørgen Johansen fra Nexø i Titan II, mens Lars Enni i Sambuca sikrede sig tredjepladsen blandt kølbåde over 10 meter. Han er formand i Nexø Sejlklub, og han sikrede sig også kapsejladsens trofæ.

Artur Burdziej i Harry sejlede sig til førstepladsen for kølbåde under 10 meter i Christiansø Challenge. Førstepladsen blandt kølbåde over 10 meter gik til Stanisława Lenkiewicz i Fujimo IV, som samtidig slog rekorden for hurtigste tid i Christiansø Challenge

Ifølge arrangørerne skabte Offshore Race Week Bornholm en fantastisk sejlerstemning i Nexø Havn, og de tilfredse udenlandske sejlere vil meget gerne komme til øen igen næste år. Formålet med kapsejladsen er skabe sammenhold mellem de danske og de internationale sejlere.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT