Andenplads til Cash For Dash

Andenplads til Cash For Dash
Kenn Christoffersen førte længe med Cash For Dash, men sluttede toer på Jägerso. Foto: Torben Ager, travfotobornholm
NOTITS | SPORT | Søndag 9. juni 2024 • 16:42
Kjeld Lundbæk
Journalist
NOTITS | SPORT | Søndag 9. juni 2024 • 16:42

11 bornholmske heste deltog i lørdagens B-løb på Jägersro-banen i Malmö.

Cash For Dash med Kenn Christoffersen i sulkyen opnåede det bedste resultat, da 11 bornholmske heste lørdag deltog i den såkaldte B-dag for heste med mindre end 500 point på Jägersro-banen i Malmö.

Cash For Dash førte næsten hele vejen i 8. løb, men blev i opløbet henvist til andenpladsen og en præmie på 5.000 skr. Distancen var på 2140 meter, og tiden blev så fin som 1.17,1.

I samme løb besatte Lluc Boko tredjepladsen og tjente således 3.500 skr. Stald Gin & Tonic-hesten kørtes normalt af Michala Haagensen, men havde denne gang John Gommans i vognen.

Hope Of Glory, ejet af Natasja Folkmann-Starck, kunne hæve 2.100 skr. for en femteplads, kørt af svenske Bernardo Grosso, mens Brave Sensation/Torben Dahl Pedersen endte uden for præmierækken.

I lørdagens 3. løb sluttede Chardonnay/Johnny Jessen på en fjerdeplads til 2.500 skr., mens Honey Dream/Jonas Jönsson sluttede uden for pengene i 2. løb.

Kenn Christoffersen endte også i præmierækken, da han kørte Sunbee ind på en femteplads i 4. løb. Det kastede 2.100 skr. af sig, mens Gandhi Hjortshøj/Niels Kr. Hansen i samme løb måtte nøjes med startpengene på 1.500 skr.

Den længe førende Flying Dream/Niels Kr. Hansen tjente 2.000 skr. for en ottendeplads i 9. løb, mens Filly/Laura Pedersen (9. løb) og Bravo Sølvtop/John Gommans (8. løb) begge endte uden for præmierækken.

FÅ ABONNEMENT