Alex Mogensen hurtigst på sandet
Alex Mogensen var hurtigst på ruten i Dueodde. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

NOTITS | DUEODDE
14. NOV 2021 • 16:58
Jesper Gynther
Journalist

Alex Mogensen hurtigst på sandet

Søndag blev 2. afdeling af Cross Cuppen løbet i Dueodde. Den hurtigste mand blev Alex Mogensen fra SÅN-Løberne, som gennemførte i tiden 30 minutter og 22 sekunder. Peter Jakobsen fra Viking Atletik kom i mål 13 sekunder efter, mens klubkammeraten Rasmus Hansen snuppede trejdepladsen.

Ruten startede og sluttede ved Kiosken for enden af Fyrvej, hvorefter den gik igennem sommerhusområdet på grusveje og smalle stier, via det gamle kanonfundament fra 2. Verdenskrig og videre ned til strandstien, der følges ad frem mod gangbrogen og videre op til startstedet.

Amalie hurtigste kvinde

Amalie Lykke Brandt fra Rønne kom i mål som hurtigste kvinde i tiden 40 minutter og 49 sekunder. Lena Vang Jørgensen fra Viking Atletik gennemførte i tiden 43 minutter fem sekunder, mens klubkammeraten Miriam Asvarisch kom i mål på tredjepladsen efter 44 minutter og 12 sekunder.

De samlede resultater fra løbet kan læses på: spurto.com



Flere nyheder