Broen lukker i tre timer: Rederiet vil flytte afgang

Broen lukker i tre timer: Rederiet vil flytte afgang
Arkivfoto: Peter Brinch/Øresundsbroen
TRAFIK | Tirsdag 22. februar 2022 • 10:20
Tommy Kaas
Redaktør
TRAFIK | Tirsdag 22. februar 2022 • 10:20
TRAFIK | Tirsdag 22. februar 2022 • 10:20

Bornholmslinjen vil flytte den sidste afgang fra Ystad torsdag den 17. marts til klokken 00.30 på grund af en øvelse på Øresundsbroen.


Øresundsbroen lukker for trafik på grund af en øvelse i tunnelen torsdag den 17. marts. Det sker i tidsrummet 19.45 til 23.00.

– Vi beklager ulejligheden og håber på kundernes forståelse, lyder det i en pressemeddelelse fra broen.

Lukningen af broen vil have indflydelse på Bornholmslinjens sidste dobbelttur mellem Rønne og Ystad den 17. marts.

Det betyder, at de passagerer, der ankommer til Ystad klokken 21.50, vil opleve ventetid ved broen på vej mod København.

Afgangen fra Ystad klokken 22.30 vil det til gengæld slet ikke være muligt at nå frem til på grund af brolukningen.

Rederiets plan er derfor at bede Transportministeriet om lov til at sejle retur fra Ystad klokken 00.30 i stedet for 22.30.

Dermed slipper færgen for at sejle tom retur.

– Vi anmoder nu relevante parter om lov til at sætte denne plan i værk, lyder det fra Bornholmslinjen.

FÅ ABONNEMENT