Hvorfor får man åreknuder under graviditeten?

Det er helt normalt at man udvikler åreknuder i graviditeten. De opstår i venerne, som er de blodårer, der er ansvarlige for at føre blodet tilbage til hjertet. Det er udvidede vener, der ofte buler ud, så de kan ses gennem huden. Ofte er det også udseendet af åreknuderne, der gør, at der er mange, der gerne vil have dem fjernet.

Ofte kan de ses som krøllede, blåviolette eller mørkfarvede blodkar. De forekommer typisk på læggene, men nogle kvinder oplever også at de forekommer omkring endetarmen, skede indgangen eller på skamlæberne. Det er kun ganske få kvinder, der oplever ubehag som følge af deres åreknuder – andet end deres udseende.

Der er dog enkelte kvinder, der klager over en brændende og værkende fornemmelse. Dertil er der også få kvinder, der føler sig tunge i benene. Det er især kvinder, der har et arbejde, hvor de skal stå op i en længere periode ad gangen. Heldigvis er der dog intet sundhedsskadeligt forbundet med åreknuder – uanset omfang.

Hvorfor får man åreknuder?

Faktisk er der mange af dem, der udvikler åreknuder i graviditeten, der havde dem i forvejen. Det er derfor ikke graviditeten, der er den direkte årsag til udviklingen af åreknuder. Det kan dog være med til at forværre tilstanden, da livmoderen trykker på hovedblodkarrene, som står for at føre blodet fra ben tilbage til hjertet.

Det er en medvirkende faktor til et stigende tryk inde i blodkarrene i benene, men også omkring både vulva og endetarmen. Dertil bliver kvinders blodmængde også fordoblet under graviditet. Det er bestemt også med til at øge trykket i venerne. Det sker som følge af en stigende mængde af kønshormonet progesteron i blodet.

Det er et kønshormon, der får væggene i venernes blodklar i benene til at give efter. Det er dertil med til at øge risikoen for at udvikle åreknuder. Hvis du har familiemedlemmer, der har åreknuder, så er der også en større risiko for at udvikle åreknuder. Derfor kan der være mange årsager til at du får åreknuder i graviditeten.

Forsvinder åreknuderne med tiden?

De fleste oplever at deres åreknuder begyndt at aftage efter tre til seks måneder. Der er dog også nogle, der oplever at de stadig er der. De giver dog kun meget lidt ubehag, om end de kan virke kosmetisk skæmmende. Det er typisk også dét, der ligger til grund for at mange vælger at få fjernet deres åreknuder efter graviditet.

Oplever du dine åreknuder som et problem, så kan du enten kontakte egen læge eller en specialist inden for åreknudebehandling. Det kan fx være Dansk Venecenter, der er Nordens største specialister inden for dette område. Det er dog sjældent, der er anden grund end udseendet til at få fjernet åreknuder efter en graviditet.

Hvis du overvejer en operation, så bør du vente til efter, at du er færdig med at få børn. Hvis du ikke gør det, så kan der let opstå nye åreknuder som følge af en senere graviditet. Derfor kan det bedst betale sig at vente til du er færdig med at føde børn.

FÅ ABONNEMENT