Døden er ikke længere det sidste tabu

ANNONCER fra godafsked.dk

Et er sikkert - på et tidspunkt skal vi alle dø. Til trods for dette er døden dog noget, som mange har utroligt svært ved at tale om og forholde os til. Faktiskt har det været så svært for mange, at døden i daglig tale af flere er blevet udråbt til det sidste tabu. Sådan var det i hvert fald engang. I dag er vindende dog begyndt at stå i en anden retning, hvor døden blandt mange er blevet meget mere normal at tale om med sine nærmeste.

Flere arrangerer deres egne begravelser
Et af de steder, hvor det for alvor er blevet tydeligt, at døden som de sidste tabu er blevet mindre, er i planlægningen af begravelser. Flere terminale syge patienter og ældre der er opmærksomme på, at deres liv er i deres efterår, er således i langt højere grad end tidligere, begyndt at gøre sig tanker om deres egen begravelse. Ikke bare i forhold til at fortælle familien og vennerne hvilke sange de ønsker i kirken, men også i forhold til de mange andre praktiske ting og beslutninger som ellers ville blive efterladt til familien. Nogle går endda så vidt som at tage kontakt til en bedemand selv før døden indtræffer, for blandt andet at få styr på kisten eller urnen.

Et hjælp til familien
Selvom det er et lille mindretal, som går så langt som til at planlægge deres egen begravelse, er det dog ikke utænkeligt, at det er noget som langt flere vil i fremtiden. At gøre sig tanker om sin afsked kan nemlig være en kæmpe hjælp for familien. I en tid fyldt med sorg kan selv de mest lavpraktiske opgaver nemlig godt virke uoverkommelige, og er der tilmed uenighed i familien om hvordan begravelsen bør finde sted, kan afdøde spare de efterladte for meget arbejde. 

Du skal turde tale om døden
Vi skal turde tale om døden med vores nærmeste. Vi skal turde tale om vores sidste ønsker. Ønsker vi at blive begravet i kiste eller i urne? Hvem ønsker vi deltager i ceremonien, og hvilke sange, salmer og ritualer skal ellers finde sted? Selvom det kan virke svært at tale om så tungt, dystert og seriøst emne, er det nemlig samtidigt en kæmpe hjælp for de efterladte, som også skal finde ro efter afsavnet. Dette bliver langt lettere, hvis i løbende har en dialog om den sidste tid. At starte en dialog er ikke det samme som at sætte sig ned og gennemgå hele forløbet, men blot det at turde spørge ind til og tale om den i ny og næ.