Et supplement til de daglige opgaver
I behøver ikke frygte, at ChatGPT kommer til at overtage jeres opgaver. Først og fremmest er det vigtigt, at I husker på, at det er en software, der har været på markedet i mindre end et år, og som derfor stadig bliver udviklet og testet – det er en betaudgave, hvilket også er blandt grundene til, at den er gratis. Men hvis først man bliver skarp på, hvordan man bedst arbejder med den, kan I også udnytte det til jeres fordel.
Det er ment som et supplement til de værktøjer, I allerede arbejder med, og ikke til fuldstændig at overtage opgaverne. ChatGPT skal fodres med opgaver, den kan løse, og det er vigtigt, at medarbejderen, der gør det, er trænet i at stille dem op på en logisk måde, så det bliver de rette svar, I får ud af det – uanset om det gælder tekstforfatning eller research af mindre emner.