Det begynder at blive personligt

Det begynder at blive personligt
LEDER | DEBAT | Torsdag 13. november 2025 • 15:50
Tommy Kaas
Redaktør
LEDER | DEBAT | Torsdag 13. november 2025 • 15:50

Det er vigtigere end nogensinde at holde fokus på den gode tone og politikken i valgkampens sidste dage.

På tirsdag skal vi til stemmeurnerne og afgøre, hvem der skal lede kommunen de næste fire år.

Og mens valgkampen spidser til, begynder det at fyge mere og mere med personangreb og påstande fra højre og venstre.

Det mærker vi også på Tidende. Som vi lod det skinne igennem torsdag, så var historien om Anne Thomas’ fortid i Radikale Venstre netop baseret på flere tip, og dem kommer der mange af. Der kommer også mange henvendelser om at tjekke dét og dét – ofte fra politiske modstandere, som håber, at noget kan klistre til de andre partier.

Sådan er spillet, og det forsøger vi som medie at navigere i efter bedste evne.

Der, hvor den ofte kører af sporet, er på de sociale platforme. Her er tonen i kommentarsporene ved at køre helt af sporet.

Der er intet galt i uenighed – tværtimod. Den demokratiske samtale lever jo netop af meninger, der brydes, og erfaringer og synspunkter, der veksles. Men det er trist at se, hvordan samtalen bliver fattigere, når sproget bliver grimmere. Når mennesker bliver til målskiver, og politik bliver et spørgsmål om at ramme – ikke om at ramme rigtigt.

Heldigvis har det også på mange måder været en fin valgkamp, hvor vores lokale kandidater i debatter, læserbreve, tv-interviews og artikler har præsenteret deres politik.

Lørdag giver vi jer det sidste store overblik i avisen – og vi glæder os til at byde velkommen til den store valgdebat med Clement på teatret i Rønne.

Dér skal vi diskutere. Med åben pande og i en god tone. Det er sådan, vi får vores kommune til at hænge bedre sammen – også efter valgdagen på tirsdag.



Følg debatten på facebook!

BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT