Valgkamp: Sådan skal Bornholm beskyttes

Giver det mening at oprette et værn på Bornholm, som skal stå klar til at forsvare øen? Et panel af spidskandidater debatterer emnet.

Valgkampen er gået ind i sin sidste fase, og Tidende sætter i dagene op til folketingsvalget fokus på en række emner, som fylder både i den nationale og lokale valgkamp. Her vil et varierende panel af spidskandidaterne på Bornholm give deres bud og løsningsforslag på flere af de vigtigste spørgsmål op til valget.

I dag er temaet sikkerhedspolitik, hvor panelet består af Peter Juel-Jensen (V), Stine Zink Kaasgaard (FG), Jakob Buchwald Busk (NB) og Laura Kofod (EL). Krigen i Ukraine og den generelt usikre situation, som verden befinder sig i, fik i marts regeringen og aftalepartierne til at præsentere en aftale, der sikrer Forsvaret syv millarder kroner de næste to år samt 18 millarder kroner ekstra årligt fra 2033. Siden har det været diskuteret, hvordan pengene skal bruges, og et af forslagene går på at genoprette et værn på Bornholm grundet den anspændte situation i Østersøen.

Tidende stiller derfor spørgsmålet: Skal Bornholms Værn genoprettes?

Peter Juel-Jensen, Venstre:

– Ja, jeg synes, at Bornholms Værn skal genoprettes. For det vil vise, at vi tager vores sikkerhed alvorligt, og så vil det også have den tillægsgevinst, at Tyskland, Sverige og de baltiske lande kan se, at vi tager vores sikkerhed alvorligt. Så det er primært signalværdien i det, men den er også vigtig, for hvis vi både skal holde øje med luften og vandet, og hvad der sker under vandet, skal vi gøre det i fællesskab med de andre Østersø-lande.

– Når vi nu har genoprettet regimenter, som Slesvigske Fodregiment i Haderslev og Danske Artilleriregiment i Oksbøl, der begge er mindre end Bornholms Værn, giver det mening også at genoprette Bornholms Værn.

– Jeg ønsker også, at Almegårds Kaserne får en oberst med chefansvar, så den øverste officer på Bornholm sidder med i forsvarschefens chefgruppe modsat i dag, hvor den øverste officer på kasernen er oberstløjtnant og tilknyttet Garderhusarregimentet.

– Vi skal have en selvstændig ledelse herovre og ikke gå gennem et mellemled i Slagelse. I den situation, vi står i, skal vi sikre os at få mest muligt for pengene. Men vi skal starte med at få, hvad der mangler fra det seneste forsvarsforlig, nemlig en ekstra opklaringseskadron på Almegårds Kaserne og en tredje deling.

– Det er vigtigt, at Bornholm opstiller de enheder, for vi er også forpligtet i forhold til Nato. Kasernen skal også uddanne værnepligtige, og vi skal have et luftværn til at passe på energiøen. Men der er hele tiden det men, at forsvarschefen skal ind over her, for det faglige input betyder ufatteligt meget.

Stine Zink Kaasgaard, Frie Grønne:

– Jeg kan sagtens forstå intentionen om at genoprette et værn på Bornholm og i det hele taget styrke Forsvaret. Men jeg mener, der er for meget, der peger i retning af, at det ikke er vejen frem at løse aggressioner med mere aggression.

– Med den strategiske position, vi har, så har vi også en vigtig opgave i ikke at være med til at eskalere situationen yderligere. Jeg var heller ikke stor fan af, da amerikanerne var her i forbindelse med en militærøvelse i maj. I mine øjne er det med til at øge spændingsniveauet.

– Hvis man vil skabe mere tryghed, så skal man i stedet forsikre øen om, at vi ikke står alene, hvis det skulle komme dertil. At det øvrige Danmark ikke efterlader Bornholm. Det er rigtigt, at vi befinder os på en yderpost, som historisk set har stor interesse i Østersø-området, men faktum er også, at det tager ikke lang tid for et kampfly at komme herover.

– Jeg og Frie Grønne er ikke fortalere for, at vi bruger mange penge på militær, fordi vi mener, at man skal styrke civilsamfundet på andre måder. Jeg synes også, at man fra politisk hold skal være mere bevidste om ikke at provokere en mere krigerisk retorik frem, end der er nødvendig. For eksempel da de her gasledninger blev sprunget, synes jeg, det var påfaldende, hvor mange gange der fra regeringens side blev sagt ”vores allierede”. I mine ører er det en krigsterm, hvilket jeg synes, man skal være meget påpasselig med.

– For mig har det den modsatte effekt, hvis jeg ser en kampklædt soldat i bybilledet. Det gør mig mere utryg. Sådan tror jeg mange af os har det.

Jakob Buchwald Busk, Nye Borgerlige:

– Hvis man skal genoprette Bornholms Værn, vil det kun give mening i det tilfælde, at ledelsesansvaret kommer tilbage til forsvarschefen eller sagt på en anden måde, at vi får en forsvarschef i Danmark, fordi det har vi ikke lige nu.

– Man skal ændre hele organisationen i Forsvaret og føre ledelsesansvaret tilbage til en firestjernet general. I dag er garnisionskommandanten på Bornholm ikke meget andet end en kransekagefigur. Han kan ikke en gang forlange, at græsset bliver slået på Almegårds Kaserne. Det er der, vi er. Man har fjernet bestemmelsesretten fra ham. Opretter man et Bornholms Værn i den konstruktion, vi har lige nu, så er det faktisk ligegyldigt. Forudsætningen for at lave en mobiliseringsstyrke, som for eksempel Bornholms Værn, er, at man ændrer hele Forsvaret. Når det er på plads, så ja, så synes jeg, vi skal genoprette Bornholms Værn.

– Det skal være kamptropper, som har en stor mobilitet, og de skal kunne signalere, at vi vil forsvare den her ø med næb og kløer. Det vil sige, at de skal have tungere våben, og der skal også være missilforsvar, så man kan forsvare sig mod luftangreb, og så skal vi også sørge for, at vi kan patruljere Østersøen.

– Vi har jo troet, at vi kunne lade være med at forsvare vores territorie, fordi der ikke var nogen, der vil tage det, men nu har Putin vist, at han er villig til at tage det, hvis vi ikke vil forsvare det, og så bliver vi altså nødt til det.

– Det er svært at italesætte, fordi vi har været vant til fred i så lang tid, så man bliver næsten anset som en galning, når man nævner det her.

– For mig at se, er der ikke ændret noget siden 2014, da den russiske hær tog kontrol med Krim-halvøen. Trusselsbilledet er det samme, men jeg er da trods alt glad for, at vi nu snakker om det.

Laura Kofod, Enhedslisten:

– Hvor pengene til Forsvaret bliver brugt i landet handler jo meget om, hvor man fra Forsvarets side mener, at der er mest behov. Jeg håber da, at Forsvaret kigger på, hvor i landet det er vigtigst, at vi har udstationeret folk, og hvis det viser sig, at det er på Bornholm, så kan det godt være en god idé.

– Men grundlæggende så er vi ikke med på målsætningen om, at forsvarsudgifterne skal svare til to procent af landets BNP, og vi har fra Enhedslisten et ønske om at tilbagerulle beslutningen om at investere flere penge i Forsvaret.

– Det er bare ikke ensbetydende med, at svaret til et Bornholms Værn er et klart nej. Vi vil gerne bruge pengene på Forsvaret anderledes, og vi har været store modstandere af krigene i Irak og Afghanistan, og den type missioner vil vi ikke bruge penge på i fremtiden. Det vil sige, at vi gerne vil bruge midlerne mere på Danmark og beredskabet her.

– Det ville ikke give mere tryghed for mig. Det vi får at vide fra de sikkerhedspolitiske eksperter er, at der ikke er nogen aktuel trussel mod Bornholm eller Danmark ved, at vi står overfor en invasion eller lignende. Det er ikke et trusselsbillede, der er lige nu. Derfor ville det heller ikke give mig mere tryghed, at der for eksempel var kampklare tropper på Bornholm. Jeg synes ikke, som udgangspunkt, at våben er særlig tryghedsskabende i sig selv.

– Når man har militære kapaciteter stående, bliver de jo også et mål i sig selv, så jeg kan godt have en bekymring for, at det næsten kan have den modsatte effekt.