Ugen der gik: Parasitter i både Almindingen og Ukraine

Krigen i Europa påvirker verden både globalt og lokalt.

 

Bakspejlet

I Bakspejlet tager Tidende hver weekend et vue over den forgangne uges begivenheder – hvad var væsentligt, hvad husker vi, hvem satte dagsordenen?

Hvad var uvæsentligt for den sags skyld ...

For også bagateller kan bidrage til det store billede.

De higer og søger/ I gamle Bøger ...

Fra "Guldhornene" af Adam Oehlenschläger.

Den forgangne uge vil vi alle huske, og skulle nogen mod forventning glemme den, vil de bare kunne slå den op i kommende generationers historiebøger under "krig i Europa" og blive mindet om, at historien langt fra altid er et langstrakt ægteskab, men derimod ofte et hurtigt knald.

Som lokalavis kunne det være rart at holde sig til de nære ting, som foregår på Bornholms 588,36 kvadratkilometer – og måske endda også Christiansøs 22 hektar. Så kunne man endda undgå at træde ud i Piet Heins spinatbed, når han sagde, at vi altid ser med det lokale vrangsyn på den globale verden.

Verden, til gengæld, er blevet et vrangbillede af, hvad de fleste af os har håbet og troet på. Den har bevæget sig fra slemt til værre, hvilket Ruslands præsident Putin har sørget for. Det er til det umuligt grænsende svært ikke at lade sit humør blive påvirket af en statsleder, som med fuldstændig døde øjne kigger ind i tv-kameraet og truer med at bruge atomvåben, og som i det hele taget lader til at ligge under for alverdens vrangforestillinger.

Det er kun 31 år siden, Ukraine på bagkant af Sovjetunionens opløsning vristede sig fri og opnåede sin statsuafhængighed efter en folkeafstemning med 90 procents godkendelse, men Putin forklarer, så vidt jeg forstår, hvordan de to nationer på en eller anden måde stadig hører sammen.

Ligesom Rusland i øvrigt påstår, at Danmark har lovet aldrig at have fremmede tropper på bornholmsk grund. Måske de higer og søger, men dokumentet, der kan bevise det, har russerne aldrig fremlagt og dermed næppe fundet.

Broget billede

Nu russerne er i gang med at kigge i historiebøgerne, kunne de passende have samlet op på, hvordan Stalin i begyndelsen af 30'erne udsultede Ukraine – simpelthen stjal høsten – i en grad, så der blev rapporteret om familier, som slog ét af deres børn ihjel for at servere det for deres søskende.

Så jo, Ukraine og Rusland har skam haft en danse macabra i en fælles fortid. Lad den for ukrainernes skyld forblive det, fortid.

Under alle omstændigheder trådte konflikten sidste lørdag durk ind på Store Torv i Rønne med en demonstration mod fremmede tropper på Bornholm iværksat af Enhedslisten og en moddemonstration, som ville fastslå, at Nato og tropper fra alliancen kan være en sikkerhed for at undgå decideret uønskede fremmede tropper her.

En rundspørge blandt politikerne, som vi bragte i løbet ugen om tilstedeværelsen af fremmede tropper, viste i øvrigt et broget billede af svar.

Uden at tage stilling pro et contra kan man trods alt godt løfte stemmen til et lille hurra for lokalt engagement, og at folk letter popoen fra lænestolen, ganske som de også gjorde til et debatmøde på Restaurant Bolsterbjerg om den eventuelle naturnationalpark i Almindingen.

Skal sådan en inkludere nogen form for indhegning? Mødet var arrangeret af modstandere af netop indhegning, hvilket især jægere og ryttere er imod.

Uden sammenligning i øvrigt kræver de som Putin fri bevægelighed. Han kræver det dog kun for sig selv.

Hvor vidt det ene eller andet – fri bevægelighed eller ej – gavner bisonbestanden i Almindingen, skal vi ikke kloge os på her, blot slå fast, at Kurt Buchmann, som er professor i akvatisk patobiologi på Københavns Universitet og forskningschef på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, i avisen fortalte, at bisonerne i løbet af deres 10 år i skoven har haft en dødelighed på 66 procent, og han vurderer, at de simpelthen mistrives.

De lider under – ganske som ukrainerne nu – af parasitter, og professoren mener, at eftersom de befinder sig på indhegnet område, har vi et ansvar for at give dem en veterinær behandling.

Den slags kan man se på med mangt en brille. Lad os lægge den etiske til side og iføre os den pekuniære, og ud fra denne økonomiske vinkel er det da bare om at få sat gang i behandlingen i en fart. Vi kunne nemlig også i forgangne uge fortælle, at de seneste tre år har bisonerne ligget på en andenplads over foretrukne besøgsmål. Sidste år var tallet på 18 procent, så turisterne elsker altså bisonerne, og et godt gæt vil derfor være, at det gør turistindustrien dermed også.

Hvad med et æg?

Ruslands økonomi lader nu til at blive lagt i spændetrøje af diverse sanktioner fra EU, USA og andre lande, og det må vel siges, at være noget nær det mindste, vi kan gøre.

Selvfølgelig er det smerteligt og uhyggeligt for alle de virksomheder, der bliver ramt af det, og med den lokale brille på må man håbe, det ikke går for hårdt ud over bornholmske virksomheder.

Madam Stoltz fra Nexø, kunne vi fortælle i løbet af ugen, har for fjerde år i træk øget overskuddet. I 2021 til noget nær 20 millioner kroner, hvilket resulterede i en egenkapital på godt 52 millioner.

Mon russerne også har investeret i møbler, brugskunst og hyggepuder fra madammen? Kunne Putin finde på at pryde sit skrivebord med et håndmalet æg fremstillet af papirmasse? I givet fald må han nu undvære, og Madam Stoltz må vinke farvel til 204 kroner.

Dansk Folkeparti på Bornholm stillede på torsdagens kommunalbestyrelsesmøde et forslag om, at Bornholm ikke længere skal overtage andre kommuners flygtningekvoter, og René Danielsson forklarede blandt andet, at vi kunne bruge boligmassen på en bedre måde. Det forslag var nok udtænkt, inden Putin iværksatte sin plan for, hvordan man får ukraniere til at flygte i panik, og det blev da også nedstemt.

I avisen kunne læserne også møde herboende ukrainere, som fortalte om, hvordan de har det for tiden. Et blik på deres øjne sagde alt.

Himlen sortner, Storme brage;/ Visse Time! du er kommen./ Hvad de gav, de tog tilbage./ Evig bortsvandt Helligdommen.

Fra "Guldhornene" af Adam Oehlenschläger.