– Der står nederst i brevet fra KL, at den seneste vurdering fra Skatteministeriet ”stadig er forbundet med betydelig usikkerhed”, fortæller Jacob Trøst, mens han læser op fra brevet.
Hans forslag er, at eventuelle ekstraindtægter skal lægges i kommunekassen.
– Vi har haft en del kassetræk de seneste år, siger han.
Årsagen til, at især yderkommuner med mange sommerhuse kort inden budgetlægningen måske får flere penge end ventet, er et nyt skøn om fordelingen af grundskyld, der er opstået i kølvandet på de langvarige problemer med at udvikle et nyt system til vurderinger af ejendomme.
Beløbet er efter alt at dømme en engangsindtægt, der kun tilflyder kommunerne i 2024.