I Århus Kommune kostede glemsomheden 900 kroner sidste år, hvor kommunen satte rekordindtjening for flyttedummebøder. Det viser en aktindsigt fra Århus Stiftstidende. 1.173 bøder blev der udstedt i 2023, hvilket indbragte 1.055.980 i kroner i kommunekassen.
Står ikke mål med indtægten
At Bornholms Regionskommune ikke får nogen penge i kassen fra glemsomme tilflyttere eller borgere på øen, der blot har fundet en ny bopæl, er et helt bevidst valg baseret på flere årsager. Det fortæller Bo Rosendal, der er leder af Borgerservice.
– Der ligger flere forklaringer på det. Tidligere har man været inde at kigge på det, men det ligger en del år tilbage. Her har man foretaget en vurdering, og det har vist sig, at det at sende bøden står simpelthen ikke mål med det, man får ud af det, siger han.