Det spørgsmål må ejerne af henholdsvis Jem & Fix og Harald Nyborg på den ene side samt Jysk og Ilva på den anden side væbne sig med tålmodighed en smule endnu for at få et svar på.
De to store butikskæder ejer allerede grunde på 2.600 og 1.900 kvadratmeter på Aakirkebyvej i Rønne, nær Almindings Runddel. Men de kan ikke få lov at bygge på dem så længe kommuneplanen fortæller, hvad den i dag gør om ikke bare de to butikskæders grunde, men også et større areal mellem runddelen og Sagavej og Industrivej.
Hele det område er i dag udlagt til butikker, der handler med særligt pladskrævende varer. Det kan for eksempel være biler, tømmer, byggematerialer, planter og havebrugsvarer, møbler og køkkenelementer.
Med et tillæg til kommuneplanen kan de to store butikskæder derimod få lov at bygge på deres grunde i udkanten af Rønne. For eksempel hvis området bliver gjort til et såkaldt aflastningsområde. Det vil åbne området for store varehuse, dog ikke tøjforhandlere.