Socialdemokratiske ønsker bliver svære at sluge for andre

Kommunekassen skal polstres, og der skal også sættes penge af til at udvikle Bornholm, melder Socialdemokratiet ud om arbejdet med næste års kommunebudget. Begge dele vil gøre det nødvendigt at spare flere penge end de 64 millioner, som kravet aktuelt lyder på.

Socialdemokratiet spillede tirsdag ud med "en række principper" for, hvordan partiet vil gå til forhandlingerne om næste års kommunebudget. Fælles for flere af de i alt seks principper er, at de bliver meget svære at komme i møde for adskillige andre i kommunalbestyrelsen, startende med Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der tilsammen råder over 10 mandater.

De største knaster blandt Socialdemokratiets seks principper er af S selv prioriteret som nummer 1 og 3: Kommunens kassebeholdning skal styrkes (1) og "en målrettet prioritering af udvikling på Bornholm, så Bornholm kan løftes udviklingsmæssigt, økonomisk og med øgning af arbejdsstyrken og befolkningen" (3).

Også Socialdemokratiets ønske nummer 4 vil hurtigt kunne støde på grund. Det handler om, at Bornholm i kraft af både den ventede udviklingsaftale med Indenrigsministeriet og "med de aftaler, der kan indgås i forbindelse med energiøen, får maksimalt udbytte heraf for Bornholm".

Ønsket er beslægtet med Socialdemokratiets ønske om udvikling, og begge ønsker vil sejle op imod, at hverken Enhedslisten eller Dansk Folkeparti går ind for at bygge en bornholmsk produktion af brint eller en grøn erhvervspark oven på Energiø Bornholm.

Også kommunalbestyrelsens tre løsgængere er på forskellige måder imod eller skeptiske over for energiøen. Blandt løsgængerne var det dog i maj Søren Schow og Heidi Burgedahl, der sikrede flertallet bag, at brintproduktion og grøn erhvervspark ikke blev skrevet ud af kommunens plan- og udviklingsstrategi, sådan som Enhedslisten havde foreslået det.

S' ønske nummer 2 om "en styrkelse af økonomistyringen" er ikke blevet udtrykt af andre partier end S. Gruppeformand Claus Larsen-Jensen (S) uddyber, at ønsket ikke handler om at ansætte flere medarbejdere til at sørge for, at kommunens budgetter ikke løber løbsk.

– Vi tror ikke, at man kan ansætte sig ud af det. Jeg tror, at det er et spørgsmål om kultur. Der er kommet nogle overraskelser undervejs. Partierne bag budgettet må kunne blive enige om at stramme op i forhold til, at budgetterne skal overholdes rundt om i kommunen, siger han.

Tilbage til Winni

Socialdemokratiets seks principper op til arbejdet med næste års budget blev tirsdag sendt til Tidende. Det skete samtidig med, at kommunalbestyrelsen ligeledes tirsdag holdt sit andet og sidste fælles seminar om budgettet, før de egentlige forhandlinger finder sted den 2. og 3. september.

Når Socialdemokratiets prioritet nummer 1 handler om "en fortsat styrkelse af kommunens kassebeholdning", drejer ønsket sig reelt også om at vende tilbage til et princip, der var bærende i tidligere borgmester Winni Grosbølls arbejde med de årlige budgetter.

– Det er rigtigt, bekræfter Claus Larsen-Jensen.

Efter at de meget svære budgetter for 2014 og 2015 betød, at der blev sparet 100 og 120 millioner kroner, og at der også blev lukket skoler for at komme dertil, satte Winni Grosbøll med sine fem sidste budgetter ind på at rette op på kommunekassens tilstand.

At beholdningen i kassen var blevet faretruende lav i årene efter finanskrisen, endte med at udløse de to store sparebudgetter. Det fik også Winni Grosbøll til at lægge penge i kommunekassen med hvert af budgetterne frem mod 2020, der blev hendes sidste.

Gevinsten blev, at Winni Grosbøll og i sidste ende Thomas Thors (S) kunne aflevere en kassebeholdning, der var blevet genopbygget til lige omkring 360 millioner kroner. Men prisen var, at kommunen i hvert af Winni Grosbølls fem sidste år sparede flere penge, end det var strengt nødvendigt at gøre.

Det får S sværere ved i år, hvor partiet er nede på kun tre mandater – og hvor Winni Grosbølls princip om, at budgettet også skal bruges til at spare op ikke har været prøvet af, siden hun forlod borgmesterposten.

Hvor let bliver det at få andre partier med på at spare flere penge end de 64 millioner kroner, som behovet ser ud til at blive, med det formål at styrke kassebeholdningen?

– Vi har for det første helt bevidst ikke sagt noget om, hvor meget vi gerne vil styrke kassen med. For det andet tror jeg, at de fleste partier har forstået, at der er grænser for, hvor få penge der kan være i kassen, siger Claus Larsen-Jensen.

– Vi kender heller ikke det præcise sparekrav endnu. Hvis vi nu ender med kun at skulle spare 35 millioner, må man jo også kunne styrke kassen. Det centrale er, at vi ikke svækker kassen med det kommende budget, siger han.

Efter Winni Grosbøll forlod borgmesterposten, har de tre seneste kommunebudgetter alle sammen kostet kommunekassen penge. Skal det være slut med det i år?

– Det kan jeg ikke svare klart nej til. Men vi er ikke glade for kassetræk, siger Claus Larsen-Jensen.

Energiøen splitter

Claus Larsen-Jensen anerkender, at S' ønske om at bruge penge på at udvikle Bornholm kan møde modstand hos andre partier. Fordi ikke alle deler Socialdemokratiets ønske om at søge vækst ved at bygge erhvervsmuligheder oven på energiøen.

– Der er et stridspunkt om power-to-X og om den grønne erhvervspark. Men vi prøver at markere, at Bornholm ikke vil få det ud af energiøen, som vi kan få, hvis vi ikke står fast nu, siger han.

– Det er rigtigt, at der er partier, der ikke vil de her ting. Men hvad vil de så? Hvordan vil de så sikre den vækst, som Bornholm har brug for? Det må de partier jo så stå på mål for over for bornholmerne.

Claus Larsen-Jensen nedtoner samtidig, hvor vigtige de seks principper er for Socialdemokratiets arbejde med det kommende kommunebudget.

– Det er nogle principper, som vi har, og dem håber vi da, at andre også er med på, siger han.

– Vi er nødt til at have nogle principper at sigte efter. Ellers bliver budgettet de rene tilfældigheder, hvor vi ender med at spare 25.000 kroner på makulering eller kopimaskiner eller andre ting, som kommunens administration må kunne klare at spare selv. Det er jo det rene pjat, at vi skal sidde og tage stilling til den slags.

Socialdemokratiets princip nummer 5 og 6 ser begge ud til at ville møde mindre modstand. Det ene handler om at tilpasse kommunens drift mere langsigtet, "så Bornholm ikke vedvarende skal gennemføre årlige spareplaner på grund af for store driftsomkostninger". S har her spurgt til, hvor effektivt kommunens bygninger bliver brugt – og hvad der er at spare på at afskaffe regler og administration.

Med princip nummer 6 tager Socialdemokratiet afsæt i debatten om bibliotekerne. Det får S til at konstatere, at partiet går ind for at brede offentlige tilbud ud over hele Bornholm, også for at styrke de mindre bysamfund.