Sådan vil S redde kommunens økonomi

Styr kommunens udgifter meget mere stramt og giv øjeblikkeligt besked, når et budget bliver overskredet. Gentænk hele den måde, som kommunen er indrettet på. Find mere inspiration i andre kommuner, lad ny teknologi spare penge – og gør det hele med et mål om at styrke den slunkne kommunekasse. Sådan spiller otte fremtrædende bornholmske socialdemokrater ud til de andre partier i kommunalbestyrelsen.

Kommunens dårlige økonomi kalder på store reformer. Det kan blive nødvendigt at organisere kommunen på en helt anden måde end i dag. Og det skal opdages betydeligt før, når et budget bliver overskredet.

Det er de store overskrifter i et udspil, som otte fremtrædende socialdemokrater har brugt et par måneder på og nu vil lægge frem for kommunalbestyrelsens andre partier.

De otte er dels dagens S-gruppe: Claus Larsen-Jensen, Karen Lynn Jacobsen og Anne Jensen, for tiden vikar for Maria Fromseier Kjærgaard. Dels de tre emner til at blive Socialdemokratiets næste borgmesterkandidat: Anne Thomas, Mads Wolff og Erik Kryger. Dels Maria Hach, der indtil for nylig var en del af det samme kandidatfelt. Og endelig lokalformand Lars Goldschmidt.

At få polstret kommunekassen i årene frem mod 2030 er hovedformålet med alle de initiativer, som Socialdemokratiets udspil lægger op til.

Afhængigt af hvordan kommunalbestyrelsens øvrige partier tager imod det, kan S-udspillet enten blive starten på store reformer af kommunens måde at arbejde og indrette sig på – eller det kan fuse ud i mindre end det eller kun i meget lidt.

– I første omgang har vi tænkt os at få en diskussion i gang med de andre partier og sådan set også med bornholmerne. Hvis vi så vurderer, at man kan få flertal for nogle forslag, vil vi gå videre med dem, siger gruppeformand Claus Larsen-Jensen (S).

– I vores udspil er der også meget, der kan konkretiseres yderligere, men det har vi valgt ikke at gøre, fordi vi ikke har lagt os fast på en bestemt måde at gøre det på, siger han.

Udspillet kommer få dage efter, at tidligere borgmester Thomas Thors (S) sendte hele kommunalbestyrelsen og kommunens direktion sin egen analyse af kommunens økonomi og tegnede et billede, der er endnu mere dystert end det officielle. Ifølge Claus Larsen-Jensen har de to begivenheder dog ikke noget med hinanden at gøre.

– Hverken jeg eller andre i Socialdemokratiet kendte til Thors' udmelding, og den kom faktisk temmelig ubelejligt i forhold til den lancering af vores udspil, som vi havde aftalt. Der er stor irritation over, at Thors kortsluttede lanceringen, siger han.

Skred for 89 millioner

Claus Larsen-Jensen fortæller, at udspillet i stedet er afledt af, at budgetterne i kommunens forskellige dele er skredet med sammenlagt 89 millioner kroner i de fem måneder, der er gået fra dette års kommunebudget faldt på plads i september.

Arbejdet med udspillet startede før jul og er ifølge Claus Larsen-Jensen blevet intensiveret i det nye år.

– Overskredne budgetter på 89 millioner kroner på mindre end et halvt år var molotovcocktailen, der fik os til at sige, at det her ikke kan fortsætte, det går ikke. Så fik vi desuden nye oplysninger om kassebeholdningen, siger han.

I flere tilfælde har kommunalbestyrelsen kun meget sent fået at vide, at et budget var i gang med at skride. Det får S til at foreslå, at kommunens økonomi skal styres mere stramt.

I skriver, at "ledere og administration skal sikre, at de tildelte budgetter overholdes". Men det arbejder de jo med allerede i dag. Hvad vil I ændre?

– Jo, men hvorfor skrider budgetterne så med samlet 89 millioner kroner på kort tid? Hvorfor skrider budgettet på ældreområdet senest med syv millioner, og hvorfor er der skred på stort set alle budgetter? siger Claus Larsen-Jensen.

– Der bør være alarmklokker, der ringer længe før vi har set det. Kommunalbestyrelsen skal jo ikke først have en melding længe efter, at et budget er skredet.

Mener du, at kommunalbestyrelsen er blevet orienteret for sent eller ligefrem markant for sent?

– Ja, det mener jeg. I september lavede vi møjsommeligt et sparebudget. Få måneder efter skrider budgettet så med 89 millioner. Mængden bliver for stor, når budgetterne skrider over hele linjen.

I dag får kommunalbestyrelsen en opfølgning på budgetterne en gang i kvartalet. Ønsker I at få dem hyppigere?

– Det har vi spurgt til, og kommunens administration siger, at den ikke har alle de nødvendige oplysninger til at kunne gøre det, og at det vil være besværligt. Det har vi accepteret mod, at man så styrer økonomien mere stramt lokalt: På skolerne, i ældreplejen og så videre, siger Claus Larsen-Jensen.

Er organiseringen rigtig?

Med udspillet åbner de otte socialdemokrater også for at organisere kommunen på en helt anden måde end i dag. Og på systematisk at sammenligne Bornholm med andre kommuner for at se, hvad man kan lære – og om kommunen kan gøre noget billigere og mere effektivt.

"Højere eller lavere standard på Bornholm skal kunne begrundes og være en aktiv politisk beslutning", hedder det i S-udspillet.

– Vi er nødt til at til at se på kommunens organisering og effektivitet. Måske skal vi strikke det hele sammen på en anden måde. Det kan have konsekvenser for centre og arbejdsopgaver, siger Claus Larsen-Jensen.

Kan det også få konsekvenser for personer?

– Det kan jeg ikke svare på. Vi kigger ikke på personer, men på funktioner og opgaveløsninger.

I siger, at alle dele af udspillet har til formål at forbedre kommunens kassebeholdning. Men det koster jo penge at omstrukturere, og tit er det dyrt?

– Det kommer an på, hvad det er. Ikke alt koster mange penge. Vi vil gerne have en ikke-økonomisk diskussion for at kunne optimere økonomisk, siger Claus Larsen-Jensen.

Der er flere almindelige måder at organisere en kommune på. Vil I gå væk fra den nuværende model med centre for de forskellige opgaver?

– Det har vi ikke taget stilling til. Men vi er åbne over for at diskutere det. Vi kommer ikke med det her udspil for at få tingene organiseret på en bestemt måde. Vi kommer med det for at få en diskussion af mulighederne.

Kommunen beskæftiger sig med rigtig mange og meget forskellige ting. Hvor detaljeret skal det undersøges, "om Bornholm på aktivitetsområder skiller sig ud fra andre kommuner"?

– Vi vil nok vælge nogle centrale områder ud. Der ligger jo også allerede sammenligninger med de udgifter, som man har i andre kommuner. Vi vil bare gerne have en synlighed på det. Det er ikke nok at sige, at "vi er en lille kommune, der ligger isoleret langt ude i Østersøen", siger Claus Larsen-Jensen.

Men særligt i omegnen af København har kommunerne jo fordel af, at de er omgivet af nabokommuner, som de løser opgaver sammen med. Det sparer de kommuner for en del og kan også give bedre tilbud. Bornholm har ingen nabokommuner. Kan man over hovedet sammenligne Bornholm med kommuner af den slags?

– Det er rigtigt, at det er nemmere, når man har nabokommuner. Det kan også godt være velbegrundet, at vi på nogle områder er nødt til at have et dyrere tilbud. Det må bare ikke blive en undskyldning for ikke at gøre noget anderledes, hvis erfaringer fra andre steder viser, at der er noget, som vi kan gøre bedre.

Kan AI behandle byggesager?

For at lægge grunden til en bedre økonomi på langt sigt, er kommunen ifølge S-udspillet samtidig nødt til at investere i "udvikling, så Bornholm bliver mere økonomisk selvbærende".

Socialdemokratiet sigter med udspillet frem for alt på at bygge ovenpå energiøen, så der ved siden af dens landanlæg (uden varige job) eksempelvis kan komme en grøn erhvervspark og en produktion af brint.

Hvor mange ekstra penge eller årsværk vil I investere i udvikling? Og hvor skal pengene tages fra?

– Vi har ikke lagt os fast på noget beløb eller noget antal årsværk. Det kan også handle om, at vi skal bruge ressourcer på en anden måde. Vi siger ikke, at der ikke kan bruges ekstra penge på noget. Vi kan bare ikke ansætte nye hver gang der kommer nye opgaver, siger Claus Larsen-Jensen.

Taler I dermed for at prioritere anderledes, så der er noget, som kommunen ikke længere skal udvikle på, så der i stedet kan blive rum til at udvikle noget andet?

– Ja. Det kan være, at man må sige "Det her nedprioriterer vi for at kunne prioritere noget andet, der kan give mere økonomisk bæredygtighed", siger han.

S vil desuden gerne se på hvilke muligheder, der over en bred kam ligger i ny teknologi.

– Det kan være mange ting. Før computerne sad man med regnemaskiner. Nu kommer det næste store teknologiske ryk, og det skal vi forstå at samle op, siger Claus Larsen-Jensen.

Ny teknologi koster bare også penge at købe og indføre. Hvor skal de penge komme fra?

– Den måde at se det på er jeg ikke helt enig i. Vi har mange, der er på vej til at gå på pension. Hvis man kan erstatte nogle af deres arbejdsopgaver med teknologi, vil vi også spare udgifter. Vi synes, at man skal se på mulighederne.

Du er ikke enig i, at velfærdsteknologi vil koste penge?

– Nej, det er jeg faktisk ikke. Vi mener faktisk, at man kan sætte noget af det her i værk ved at omprioritere nogle opgaver.

– Jeg tror også, at vi vil få en masse velfærdsteknologi, der vil kunne lette livet for eksempelvis ældre mennesker. Det, der kommer, skal vi prøve at bruge.

– Der kan være opgaver, der i dag bliver løst af mennesker, men som vil kunne løses af teknologi. Eller som vil sørge for, at mennesker ikke vil være lige så afhængige af hjælp, siger Claus Larsen-Jensen.

– Vi vil også gerne se på, om man kan sagsbehandle ved hjælp af kunstig intelligens. Kan man det? Kan kunstig intelligens for eksempel behandle byggesager? siger han.