Danmark er et dejligt land, men....

Skribenten oplever adskillige problemer.

Gennem mange år har danskerne i tilfredshedsundersøgelser placeret Danmark i top tre med hensyn til livskvalitet. Vi har høj levestandard, ligestilling, fuld beskæftigelse, et fantastisk sundhedsvæsen og et uddannelsessystem, som mange misunder os.

Vi har stor tillid til hinanden og føler os trygge. Men, for der et men.

Den stigende digitalisering, centralisering og bureaukratisering er i høj grad elementer, der gør hverdagen sværere for en del borgere, især for os på 70+.

Erfaringer

Indenfor det sidste år har jeg selv oplevet flere "bøvlerier" i min omgang med offentlige, halvoffentlige og private virksomheder.

I foråret 24 fik vi lavet tegninger til overdækning af en terrasse. Vi skyndte os til " Byg og Miljø" i Tejn. Lukket dør. "Kun henvendelse efter aftale. Vi har telefontid tirsdag 9-11.30."

Vi ringede næste tirsdag og fik en tid 14 dagen efter. Mødet forløb fint og vi blev udstyret med papirer med links, som vi bare skulle gå hjem og udfylde. Som sagt så gjort.

Efter tre-fire timers sveden (og truende skilsmisse) måtte vi give fortabt. " Hører byggeriet til brandklasse 1-2-3 eller 4?? Man havde næsten lyst til at besvare spørgsmålet med et nyt spørgsmål: Hvad tror I selv?

Nåh videre. Vores byggeri havde nu fået journalnummer, så nu var der en direkte linje til Byg og Miljø, og efter yderligere et par møder, så fik vi vores byggetilladelse. Det skal lige pointeres, at vi fik en meget behagelig og kompetent behandling af medarbejderne.

I gamle dage

"I de gode gamle dage" tog man til den lokale "Teknisk forvaltning", hvor der var åbent mandag til fredag klokken 9-15, så alle kunne blive betjent.

Her fik man så en aftale med kommuneingeniøren, der ofte på stående fod kunne vurdere situationen. På Bornholm var der dengang fem tekniske forvaltninger, som kunne handle uden hensyntagen til nutidens bureaukratiske regler.

Banken

Så skulle byggeriet finansieres. Vi tog til vores bank i Rønne. Lukket dør. "Kassebetjening tirsdag 10-13. Kontakt din personlige bankrådgiver".

Nå, ja. Vi tog hjem og ringede til vores bankrådgiver, som var ny. Efter et par telefonsluser blev vores opkald besvaret. "Du taler med xx fra Svendborgafdelingen" " Svendborgafdelingen?? Jamen, jeg ringede jo til vores bankrådgiver i Rønne".

Vi forklarede sagen, og xx mente nok, at vores anmodning kunne imødekommes. " I morgen sætter jeg et online-møde op til jer" " ET online-hvad for noget?" Lidt efter lidt fik han forklaret os hvad vi skulle gøre, når han næste dag inviterede os til online-mødet.. Det var slet ikke så farligt.

Vi blev enige om lånet og så ville han sende os en SMS med nogle links som vi skulle besvare.. Jeg begyndte allerede at få klamme håndflader. Næste dag åbnede vi de tilsendte links, og det gik som vi forventede. Efter tre-fire timers sveden (og endnu en truende skilsmisse) måtte vi give fortabt. Nå men efter endnu tre-fire samtaler med xx fik vi bevilget lånet.

I gamle dage

"I de gode gamle dage" tog man ned i den lokale bankfilial og fik en aftale med den lokale filialbestyrer. Man forklarede situationen, og da han kendte den bygning, der skulle renoveres og ejerne, så kunne han ofte på stående fod afgøre sagen.

På et tidspunkt plastrede bankerne landet til med filialer. Selv den mindste flække havde en filial eller to. Hvad skete der så?

Jo i 1995 fandt nogle EDB-operatører på, at man kunne lave en netbank, så man kunne betjene kunderne døgnet rundt og på alle steder. Indrømmet, det var genialt set fra både fra bankernes og fra kundernes side.

Med tiden blev flere og flere kunder ferme til at bruge netbank og derved udførte de så at sige bankernes opgaver. Nu kom der jo ingen kunder i filialerne mere, og så kunne man vel lige så godt nedlægge filialerne og derved afskedige ansatte. I løbet af en kort årrække nedlagde man omkring 35 filialer alene på Bornholm.

Og alligevel: Danmark er stadig verdens bedste land at leve i.