Kommunale beredskaber føler sig glemt i ny aftale

Ny aftale har primært fokus på det statslige beredskab, og det medfører stor ærgrelse hos det kommunale.

Der er ærgrelse at spore hos Danske Beredskaber over den nye beredskabsaftale.

Danske Beredskaber repræsenterer det kommunale beredskab - hovedsageligt brandvæsenet – men de fylder meget lidt i aftalen, der primært har fokus på det statslige beredskab.

Formand Jarl Vagn Hansen mener, at beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) forbipasser en stor mulighed for at lave en sammenhængende aftale.

- Det er ærgerligt, der ikke sker noget på det kommunale område overhovedet. Det må jeg være ærlig at sige, siger han.

Aftalen er blevet præsenteret onsdag morgen, og der afsættes i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026, eksempelvis til et løft af Beredskabsstyrelsen, som er det statslige beredskab.

Det er ikke sådan, at det kommunale beredskab slet ikke nævnes. Der står i aftalen, at der skal være mere uniformeret personale, som kan assistere det kommunale beredskab. Eksempelvis ved voldsomme vejrrelaterede hændelser.

Men det er ikke noget, der begejstrer Jarl Vagn Hansen.

- Det er svært at sige, hvad det kommer til at betyde i praksis. En større muskel er godt, også for Beredskabsstyrelsen. Der er bare ikke nogen, der har spurgt os, hvad der har været behov for, siger han.

Parti bakker op

Det kommunale beredskabs fremtidige vilkår bliver en del af forhandlingerne om kommunernes økonomi senere på året.

Og her er Jarl Vagn Hansen bekymret for, at der ikke er særlig mange penge til det kommunale beredskab.

- Jeg kan godt frygte, at der ikke er noget som helst til noget som helst, siger han og henviser til, at der her vil være et stort pres for at prioritere pengene til borgernær velfærd.

Jarl Vagn Hansen møder i en vis udstrækning opbakning fra Danmarksdemokraterne, der ellers er med i den nye beredskabsaftale.

- Vi kunne godt have tænkt os, at der var kigget lidt mere på det kommunale beredskab, siger Lise Bech ved præsentationen af aftalen onsdag.

Hun påpeger dog, at partierne er "kommet et stykke ad vejen".

Jarl Vagn Hansen ser da også enkelte lyspunkter. Eksempelvis skal der ifølge aftalen laves "forberedelser" til en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse.

Men han mener, at det burde være relativt enkelt at få sådan en etableret. Der er ikke behov for de store forberedelser:

- Det burde ligge til højrebenet. Lad os nu lade være med at opfinde de voldsomt dybe tallerkener, siger formanden.

/ritzau/