Risikerer at miste millioner fra EU

Lækket dokument fra EU-Kommissionen taler om betydeligt sværere adgang til også de store millionbeløb, som Bornholm i de seneste år har modtaget fra Bruxelles.

Bornholm risikerer at miste EU-støtte i meget stor stil, hvis en ny plan fra EU-Kommissionen bliver til virkelighed.

Planen handler dels om at sætte strengere vilkår op for hvilke lokale og regionale projekter, der kan få EU-støtte. Dels om at samle alle de 530 EU-programmer, som også Bornholm hidtil har fået penge fra, i én stor pulje for hvert medlemsland.

Ideen er blevet lagt frem i et dokument fra budgetembedsfolk i EU, som det amerikanske medie Politico har læst. På Bornholm er kommunens EU-koordinator Niels Chresten Andersen meget bekymret.

– Bornholm har de seneste tre-fire år hentet mere end 130 millioner kroner fra forskellige programmer. Til grøn omstilling, energiø, affaldshåndtering, turisme og erhvervsuddannelser og andre formål, siger han.

– Stærke kræfter i kredsen omkring kommissionsformand Von Der Leyen i Europa-Kommissionen vil tilsyneladende centralisere hovedparten af EU’s programmer fremover, så henved 80 procent af EU's budget samles i nationale puljer, og én gang årligt udbetales til de enkelte medlemslande, siger Niels Chresten Andersen.

– Fremover kan det betyde, at de nationale regeringer ensidigt vil kunne bestemme prioriteringen af EU's midler, og at kommuner, regioner, erhvervsliv og foreningsliv kobles helt af udviklingen, siger han.

– Den påtænkte omlægning af midlerne - for eksempel midler til landbrugsstøtte og støtte til lokal udvikling i landdistrikter - kan i yderste konsekvens betyde, at de enkelte landes finansministre i stedet vil anvende EU-midlerne til at dække huller i de nationale budgetter, siger Niels Chresten Andersen.

Vilkår bliver sværere

Ifølge det interne EU-dokument, som Politico har set, lægger EU's budgetfolk op til, at EU-støtte skal følges ad med betydeligt hårdere vilkår end hidtil.

Dokumentet fastslår ifølge Politico, at EU-landene for eksempel bliver nødt til at tage fat på kløften mellem kvinder og mænd for at kunne modtage penge til socialt boligbyggeri – eller fremme økologisk landbrug for at få adgang til landbrugsstøtte.

"Med en aftagende økonomi og krig, der raser lige udenfor døren, er EU-Kommissionen under enormt pres for at styre sine investeringer væk fra uproduktive subsidier - automatisk uddelt til traditionelle sektorer såsom landbrug - og mod nye prioriteter såsom forsvar og opbygning af paneuropæisk industri", skriver Politico.

"Samlet set markerer denne model et dramatisk skift fra EU's nuværende praksis med færre krav til at finansiere lokale regioner eller nationale regeringer."

Niels Chresten Andersen ser det samme perspektiv.

Det lækkede forslag handler om at samle EU-midler til landbrug, miljø, uddannelse, forskning, sundhed og regional udvikling med mere i én fond, hvor midlerne så fordeles i 27 nationale programmer, siger han.

– I dag formidles EU-midlerne i forskellige programmer. Midlerne til regional udvikling fordeles hovedsageligt gennem regionale programmer, hvor de berørte områders regioner, kommuner, erhvervsliv, miljøorganisationer og andre har afgørende indflydelse på prioriteringen af midlerne, siger Niels Chresten Andersen.

Forskning, innovation, uddannelse, forsvar og andet vil med planen her modsat få sin egen budgetramme, der vil have direkte kobling til de aktuelle planer om en kraftig opprioritering af midler til forsvar og sikkerhed samt fremme af EU’s konkurrenceevne. Som for eksempel modspil mod Kina og sikring af kritiske råstoffer, siger Niels Chresten Andersen.

Modstand på vej

Hvis de nye tider i EU skal blive til noget, vil det blive med det kommende budget, som medlemslandene skal blive enige om senest i 2027.

Modstanden er allerede ved at vise sig. Ifølge Politico kritiserede mere end 130 EU-regioner i et åbent brev for nylig EU-Kommissionens idé.

Niels Chresten Andersen fortæller desuden, at ideen kan være i strid med hele fem artikler i EU-traktaten. Nemlig artiklerne 174 til 178.

Han fortæller desuden, at forslaget kræver enighed blandt alle EU's 27 medlemslande og et flertal i Europa-Parlamentet for at kunne blive til noget.