Politikere på egen hånd skabte budget med tvivlsomme tal

De tre partier bag forliget om kommunebudgettet var alene hjemme uden embedsfolk i de sidste fem en halv time, før de blev færdige med budgettet. Nu kommer boomerangen tilbage fra kommunens fagfolk, der om en række dele af budgettet ikke står inde for beløb og forudsætninger, som EL, S og V har lagt ind i budgettet.

De beløb kan vi ikke genkende. Eller: De beløb står vi ikke inde for. Eller: Det her beløb vil vi gerne tilbyde at regne efter.

Næste års kommunebudget blev til, uden at kommunens økonomer, direktion eller øvrige chefer var til stede på Green Solution House sammen med de senere forligspartier: Enhedslisten, Venstre og Socialdemokratiet.

Da borgmester Jacob Trøst (K) havde suspenderet forhandlingerne, forlod embedsfolkene Green Solution House sammen med borgmesteren og de øvrige ni medlemmer af kommunalbestyrelsen, der ikke var en del af de tre forligspartiers samtale i lokale 8.

Derfor giver budgettet uden embedsværk nu ekko i høringssvarene fra flere af kommunens samarbejdsudvalg. I form af tal og beløbsstørrelser, som kommunens fagfolk ikke kan genkende, ikke har regnet på eller har svært ved at tro på realismen i.

Budgetforligspartner og gruppeformand Søren Schow (V) tager dog kritikken med ro.

– Sådan plejer det vel at være, hvis det ikke direkte er tal, der kommer fra embedsværket selv. Vi har også tiligere været ude for, at man ikke rigtig ville tage vores tal for pålydende, hvis vi selv er kommet op med nogle tal, siger han.

– Måske har man en loyalitet over for borgmesteren eller over for visse udvalgsformænd. Men jeg synes, at kommunens administration skulle lægge sig i selen for at udføre det, som flertallet her er blevet enige om.

– I nogle sager har vi også været ude for, at administrationen har sagt til os, at der blæser andre vinde. Men administrationen skal ikke se på, hvilke vinde der blæser. Den skal se på hvilket flertal der er, siger Søren Schow.

Pengene i bilerne

Et budgetpunkt, som kommunens fagfolk ikke vil stå på mål for, handler om det såkaldte flådestyringssystem, som Enhedslisten kom op med, selv regnede på og siden fik en variant af med i budgettet. Ideen er at udnytte kommunens biler mere effektivt ved at installere en elektronisk boks i dem. Enhedslisten venter, at systemet også vil gøre det muligt for kommunen at skille sig af med et antal overflødige biler.

Kommunen vil med det nye budget sætte en million kroner i flådestyring både næste år og i 2024. Allerede næste år vil den investerede million kroner ifølge budgettet komme tilbage igen, og fra 2024 og fremad vil kommunen ifølge budgettet spare to millioner kroner i forhold til i dag, uden at skulle investere flere penge i systemet fra og med 2025.

I sit høringssvar om budgettet holder kommunens Center for Ejendomme og Drift dog alle bestanddele af det regnestykke ud i strakt arms afstand.

"De fremsatte omkostnings- og besparelsesforventninger i forslaget er ikke verificeret af administrationen og kan derfor ikke bekræftes. Forventningen om, at der kan reduceres med 20 procent køretøjer er ikke muligt at bekræfte og kan være forbundet med stor usikkerhed", skriver Ejendomme og Drift.

"Derudover er en del biler leaset, hvilket gør, at der ikke kan indkomme salgsindtægter på denne gruppe af biler, hvilket også gør, at der kan være usikkerhed om den forventede salgsindtægt reelt kan opnås", fortsætter høringssvaret.

Budgettet sætter desuden ikke penge af til at administrere flådestyringen. Dermed vil i hvert fald en del af de sparede penge blive spist op af den administration, som det vil kræve at spare pengene.

"Der er ikke p.t. ressourcer til administration af kommunes bilflåde, som det ønskes i dette forslag. Det må forventes, at der skal ansættes 1-2 årsværk til at gennemføre og administrere kommunens bilflådestyring fremadrettet, selvfølgelig afhængig af opgavens endelige omfang", oplyser Center for Ejendomme og Drift.

At sætte systemet i drift, så det kan komme i gang med at spare kommunen penge, betragter Ejendomme og Drift heller ikke som muligt. I stedet venter man, at det vil tage mellem halvandet og to år at erhverve og implementere de nødvendige it-systemer.

"Der må forventes en opstartsperiode på halvandet til to år, før der er brugbare data. Data som skal danne grundlag for optimering af ruter og køretøjers benyttelse", skriver Center for Ejendomme og Drift, der endelig "anbefaler, at der fremlægges en sag til politisk behandling, hvori data og beregninger er verificeret."

Uralistisk plan om unge

Også omkring Ungehuset betragter kommunens fagfolk beløbene i budgettet som urealistiske.

Både næste år og i 2024 sætter budgettet to millioner kroner af til at udvide Ungehuset med ni pladser. Hvert år fra 2024 og fremad opererer budgettet dernæst med, at de ni ekstra pladser vil spare kommunen for en udgift på tre millioner kroner om året på unge, der bliver anbragt udenfor Bornholm.

For godt til at kunne være sandt, svarer kommunens fagfolk indenfor børn og familie.

"Center for Børn og Familie stiller spørgsmål ved anlægsbudgettet for udvidelse af pladserne i Ungehuset. Med det nuværende niveau for anlægsudgifter finder Center for Børn og Familie det urealistisk, at en udvidelse med ni døgnværelser og dertilhørende faciliteter kan etableres eller erhverves for det afsatte beløb", hedder det i høringssvaret.

"Center for Børn og Familie kan desuden være usikker på, om det er muligt at få etableret pladserne og derved høste den afledte besparelse indenfor den tidsramme, som forslaget foreskriver, idet der på nuværende tidspunkt endnu ikke er identificeret egnede lokaler til formålet."

"I det tilfælde at egnede lokaler identificeres, kræver det tid til proces i regi af Ejendomme og Drift samt godkendelsesproces i Socialtilsynet, førend pladserne kan tages i brug", fortsætter høringssvaret.

"Center for Børn og Familie ser frem til en dialog med politikerne om, hvordan man er nået frem til at ville øge antallet af døgnpladser i Ungehuset med netop ni, og hvilket potentiale dette antal pladser udløser, både fagligt og økonomisk."

Også kommunens Center for Ejendomme og Drift tager forbehold.

"Ejendomsservice har ikke været en del af at kvalificere den afsatte anlægssum. Der er i forslaget ikke afsat midler til bygningsdrift eller rengøring", skriver man her.

Og fire eksempler mere

Høringssvarene om det nye kommunebudget viser desuden mindst fire yderligere eksempler på, at kommunens fagfolk tvivler på budgettets forudsætninger og tal.

Omkring at indrette Dams Gaard i Rønne til ungdomshus har Ejendomme og Drift ikke regnet på, hvad det vil koste at indrette mødelokalerne. Budgettet sætter heller ikke penge af til drift af bygningen – eller til løbende at rengøre den, oplyser Center for Ejendomme og Drift.

Ejendomsservice har heller ikke regnet på den renovering af plejehjemmet Toftegården i Hasle, der med det nye budget bliver mindre, end der før var lagt op til. Ligesom Ejendomsservice heller ikke har leveret tal til budgettets dele om at opgradere lokalerne for hjemmeplejen i Allinge.

Ejendomsservice tager desuden forbehold over for økonomien i at opføre en ny magasinbygning til Bornholms Ø-Arkiv, som man heller ikke har været involveret i på forhånd.