Paradisbakkeskolen vil have del i gratis skolemad

Over 20.000 skoleelever vil fra næste sommer få et gratis måltid varm mad om dagen. Skolerne skal søge om at blive en del af et nyt forsøg, og det vil Paradisbakkeskolen gøre. Skolen i Nexø vil også kunne forsyne endnu en skole med mad. Mangel på et produktionskøkken vil gøre det sværere at søge for Bornholms andre skoler.

Paradisbakkeskolen i Nexø vil prøve at blive en af de skoler, der fra næste sommer kan tilbyde sine elever et gratis måltid varm mad om dagen.

Muligheden opstod, da regeringen fredag præsenterede sin finanslov sammen med SF og Radikale. De to partier har fået et fireårigt forsøg med netop gratis skolemad bygget ind i finansloven.

Men forsøget bliver ikke for alle skoler og alle elever. De enkelte skoler vil skulle søge om at være med i forsøget. Folkeskoler, friskoler og privatskoler kan søge på lige fod, og det ræs vil Paradisbakkeskolen gå ind i.

– Vi søger selvfølgelig om at blive en del af forsøget. Vi synes, at det er helt vildt godt, at skolemad bliver bredt ud flere steder. Vi har også hele tiden kæmpet for, at vores madskole skulle bredes ud på Bornholm, siger skoleleder Pia Laub Tofte.

Paradisbakkeskolen kunne meget vel ligge godt til at blive en del af forsøget. Ikke mindst fordi skolen er en af kun få skoler i landet, der allerede har et produktionskøkken.

– Vi har allerede fire års erfaring med madskolen, og vi har også en evidensbaseret evaluering, der viser, at madskolen fungerer for os. Vi har også et kæmpe produktionskøkken, en stor tilslutning på 70-75 procent af eleverne, en stor spisesal og alle rutinerne. Det hele kører jo, siger Pia Laub Tofte.

Samtidig åbner Paradisbakkeskolen for, at endnu en skole på Bornholm kan komme med i Paradisbakkeskolens ansøgning.

– Vores produktionskøkken har kapacitet til at producere mad til cirka 300 ekstra elever ud over vores egne. Så vi har mulighed for at levere mad til en skole mere. Det kunne vi sagtens gøre, hvis en anden skole også er interesseret, siger Pia Laub Tofte.

– Det er i hvert fald en spændende mulighed. Eleverne på den anden skole vil så ikke selv kunne komme med i køkkenet, ligesom vores elever er. Men vi vil godt kunne lave mad til en skole mere, siger hun.

Pia Laub Tofte kender kun meget få andre skoler, der også har et produktionskøkken.

– Det er ret ualmindeligt. Læsø har også gratis skolemad, men ellers ved jeg kun, at to skoler på Amager også har et produktionskøkken. Vores model for madskolen stammer fra den ene af de to skoler på Amager, siger hun.

Køkken mangler mange steder

Netop manglen på et produktionskøkken kan for både Åvangskolen i Rønne og alle Bornholms andre skoler komme til at betyde, at de må lade muligheden passere forbi sig.

– Jeg skal først lige læse på det. Men det kan godt komme til at kræve noget i forhold til køkkenkapacitet, produktion og udlevering, siger Andreas Grosbøll, skoleleder på Åvangskolen.

– Vi har tidligere udleveret mad, som Devika havde lavet. Men produktionen er vi udfordret på, siger han.

20.000 danske skoleelever vil med forsøget kunne få gratis varm mad fra næste sommer, fortalte finansminister Nicolai Wammen (S) fredag.

Næste år vil finansloven sætte 104 millioner kroner af til forsøget. Fra 2026 til 2028 vil der være 250 millioner kroner til rådighed om året.

At brede gratis varm mad ud til alle skoleelever over hele landet vil koste mellem 2 og 3,3 milliarder kroner om året, har Finansministeriet regnet ud for Folketingets børne- og undervisningsudvalg.

Til en start var partiformand Pia Olsen Dyhr (SF) meget glad, da forsøget fredag kom med på næste års finanslov.

– At få et varmt måltid mad er faktisk meget normalt rundt om i Europa. Danmark er et af de få lande, hvor man ikke kan få det. Børn, som får mad i skolen, er gladere, mætte, og de lærer bedre, siger hun.

Sverige har haft gratis skolemad siden midten af 1940'erne. Med gode resultater, som forskerne har kunnet måle over lang tid.

– Vi ser unge, der faktisk bliver højere. Vi ser børn, der får længere uddannelser og klarer sig bedre og har en højere indkomst. Meget af det tilskriver man faktisk skolemad, siger videnscentret Madkulturens direktør Judith Kyst fredag til DR.